Sag C-571/12

Greencarrier Freight Services Latvia SIA

mod

Valsts ieņēmumu dienests

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākās tiesas Senāts)

»Præjudiciel forelæggelse — EF-toldkodeksen — artikel 70, stk. 1, og artikel 78 — toldangivelser — undersøgelse af en del af varerne — prøveudtagelse — forkert kode — udstrækning af resultaterne af undersøgelserne til identiske varer, der er omfattet af tidligere toldangivelser, efter frigivelsen — efterfølgende kontrol — ikke muligt at anmode om en yderligere undersøgelse af varerne«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 27. februar 2014

1. Toldunion – toldangivelser – efterfølgende kontrol – undersøgelse af en del af varerne – resultaterne af en undersøgelse, som medfører en ændring af tariferingen – udstrækning af resultaterne af undersøgelserne til identiske varer, der er omfattet af tidligere toldangivelser – udstrækning i henhold til artikel 70 i forordning nr. 2913/92 – ikke tilladt

   (Rådets forordning nr. 2913/92, art. 70)

2. Toldunion – toldangivelser – efterfølgende kontrol – undersøgelse af en del af varerne – resultaterne af en undersøgelse, som medfører en ændring af tariferingen – udstrækning af resultaterne af undersøgelserne til identiske varer, der er omfattet af tidligere toldangivelser – udstrækning i henhold til artikel 78 i forordning nr. 2913/92 – tilladt – betingelser

   (Rådets forordning nr. 2913/92, art. 78 og 221, stk. 3)

1.  Artikel 70, stk. 1, i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks skal fortolkes således, at idet bestemmelsen alene finder anvendelse på varer omfattet af en og samme angivelse, giver den ikke toldmyndighederne mulighed for, når disse varer er blevet undersøgt af disse myndigheder i perioden forud for frigivelsen heraf, at udstrække resultaterne af en undersøgelse af en del af varerne, der er omfattet af en toldangivelse, til varer, der er omfattet af tidligere toldangivelser, og som allerede er frigivet af de pågældende myndigheder.

   (jf. præmis 24, 25 og 42 samt domskonkl.)

2.  Artikel 78 i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks skal fortolkes således, at den tillader toldmyndighederne at udstrække resultaterne af en undersøgelse af en del af varerne, der er omfattet af en toldangivelse, foretaget på grundlag af udtagne prøver af disse varer, til varer, der er omfattet af tidligere toldangivelser indgivet af samme klarerer, som ikke har været og ikke længere kan være genstand for en sådan undersøgelse, idet frigivelsen allerede er bevilget, når disse varer er identiske.

   I denne henseende er det uden betydning, at klarereren ikke længere har mulighed for at anmode om en yderligere undersøgelse af de pågældende varer og, i givet fald, yderligere prøveudtagninger. Toldkodeksens artikel 78 finder således i princippet anvendelse efter varernes frigivelse, på et tidspunkt, hvor det kan vise sig umuligt at frembyde varerne.

   Det er imidlertid af betydning, at klarereren har ret til at anfægte en sådan udvidelse – bl.a. når han skønner, at resultatet af undersøgelsen af en del af varerne, der er omfattet af en angivelse, uagtet de oplysninger, der er afgivet af ham selv i toldangivelserne, ikke kan overføres til varer omfattet af tidligere angivelser – ved at fremlægge ethvert bevis for dette synspunkt for at godtgøre, at de pågældende varer ikke er identiske.

   Selv om toldkodeksens artikel 78 endvidere ikke indfører nogen særlig frist for revision af toldangivelsen, kan toldmyndighederne i overensstemmelse med kodeksens artikel 221, stk. 3, give meddelelse om en ny toldskyld inden for en frist på tre år regnet fra datoen for toldskyldens opståen.

   (jf. præmis 34, 35, 38, 40 og 43 samt domskonkl.)

Sag C-571/12

Greencarrier Freight Services Latvia SIA

mod

Valsts ieņēmumu dienests

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākās tiesas Senāts)

»Præjudiciel forelæggelse — EF-toldkodeksen — artikel 70, stk. 1, og artikel 78 — toldangivelser — undersøgelse af en del af varerne — prøveudtagelse — forkert kode — udstrækning af resultaterne af undersøgelserne til identiske varer, der er omfattet af tidligere toldangivelser, efter frigivelsen — efterfølgende kontrol — ikke muligt at anmode om en yderligere undersøgelse af varerne«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 27. februar 2014

1. Toldunion — toldangivelser — efterfølgende kontrol — undersøgelse af en del af varerne — resultaterne af en undersøgelse, som medfører en ændring af tariferingen — udstrækning af resultaterne af undersøgelserne til identiske varer, der er omfattet af tidligere toldangivelser — udstrækning i henhold til artikel 70 i forordning nr. 2913/92 — ikke tilladt

   (Rådets forordning nr. 2913/92, art. 70)

2. Toldunion — toldangivelser — efterfølgende kontrol — undersøgelse af en del af varerne — resultaterne af en undersøgelse, som medfører en ændring af tariferingen — udstrækning af resultaterne af undersøgelserne til identiske varer, der er omfattet af tidligere toldangivelser — udstrækning i henhold til artikel 78 i forordning nr. 2913/92 — tilladt — betingelser

   (Rådets forordning nr. 2913/92, art. 78 og 221, stk. 3)

1.  Artikel 70, stk. 1, i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks skal fortolkes således, at idet bestemmelsen alene finder anvendelse på varer omfattet af en og samme angivelse, giver den ikke toldmyndighederne mulighed for, når disse varer er blevet undersøgt af disse myndigheder i perioden forud for frigivelsen heraf, at udstrække resultaterne af en undersøgelse af en del af varerne, der er omfattet af en toldangivelse, til varer, der er omfattet af tidligere toldangivelser, og som allerede er frigivet af de pågældende myndigheder.

   (jf. præmis 24, 25 og 42 samt domskonkl.)

2.  Artikel 78 i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks skal fortolkes således, at den tillader toldmyndighederne at udstrække resultaterne af en undersøgelse af en del af varerne, der er omfattet af en toldangivelse, foretaget på grundlag af udtagne prøver af disse varer, til varer, der er omfattet af tidligere toldangivelser indgivet af samme klarerer, som ikke har været og ikke længere kan være genstand for en sådan undersøgelse, idet frigivelsen allerede er bevilget, når disse varer er identiske.

   I denne henseende er det uden betydning, at klarereren ikke længere har mulighed for at anmode om en yderligere undersøgelse af de pågældende varer og, i givet fald, yderligere prøveudtagninger. Toldkodeksens artikel 78 finder således i princippet anvendelse efter varernes frigivelse, på et tidspunkt, hvor det kan vise sig umuligt at frembyde varerne.

   Det er imidlertid af betydning, at klarereren har ret til at anfægte en sådan udvidelse – bl.a. når han skønner, at resultatet af undersøgelsen af en del af varerne, der er omfattet af en angivelse, uagtet de oplysninger, der er afgivet af ham selv i toldangivelserne, ikke kan overføres til varer omfattet af tidligere angivelser – ved at fremlægge ethvert bevis for dette synspunkt for at godtgøre, at de pågældende varer ikke er identiske.

   Selv om toldkodeksens artikel 78 endvidere ikke indfører nogen særlig frist for revision af toldangivelsen, kan toldmyndighederne i overensstemmelse med kodeksens artikel 221, stk. 3, give meddelelse om en ny toldskyld inden for en frist på tre år regnet fra datoen for toldskyldens opståen.

   (jf. præmis 34, 35, 38, 40 og 43 samt domskonkl.)