Sag C-563/12

BDV Hungary Trading Kft.

mod

Nemzeti Adó- és Vámhivatal Közép-magyarországi Regionális Adó Főigazgatósága

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kúria)

»Moms — direktiv 2006/112/EF — artikel 146 — fritagelse ved udførsel — artikel 131 — betingelser fastsat af medlemsstaterne — national lovgivning, der stiller krav om, at den vare, der er bestemt til udførsel, skal have forladt Den Europæiske Unions toldområde inden for en frist på 90 dage fra leveringen«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 19. december 2013

Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser – fritagelse ved udførsel – levering af varer, der forsendes eller transporteres til steder uden for Unionens område – national lovgivning, der underlægger fritagelsen ved udførsel en betingelse om, at varen er udført fra Unionens område inden for en frist på 90 dage fra leveringen – ikke tilladt

(Rådets direktiv 2006/112, art. 131 og art. 146, stk. 1)

Artikel 146, stk. 1, og artikel 131 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter de varer, der i forbindelse med en levering til udførsel er bestemt til at blive udført fra Den Europæiske Union, skal have forladt Unionens område inden for en frist, der er fastsat til 3 måneder eller 90 dage efter leveringsdatoen, når en enkel overskridelse af denne frist medfører, at den afgiftspligtige endeligt mister retten til fritagelse for denne levering.

I denne forbindelse fremgår det af begrebet »forsendes« i dette direktivs artikel 146, stk. 1, litra b), at der er sket udførsel af et gode, og at fritagelsen for levering til udførsel kan bringes i anvendelse, når retten til som ejer at råde over godet er overdraget køberen, leverandøren har godtgjort, at godet er blevet forsendt eller transporteret ud af Unionen, og varen efter denne forsendelse eller transport fysisk har forladt Unionens område. Bestemmelsen fastsætter ikke en betingelse om, at en vare, der er bestemt til udførsel, skal have forladt Unionens område inden for en præcis frist, for at fritagelsen ved udførsel, der er fastsat i denne bestemmelse, kan finde anvendelse.

De i kapitel 2-9 i afsnit IX i dette direktiv omhandlede fritagelser, herunder direktivets artikel 146, finder imidlertid anvendelse på de betingelser, som medlemsstaterne fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af de pågældende fritagelser og hindre enhver form for unddragelse, undgåelse og misbrug. Medlemsstaterne skal i øvrigt overholde de generelle retsprincipper, der er en del af Unionens retsorden, som bl.a. omfatter retssikkerhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

Det er således i princippet tilladt medlemsstaterne at fastsætte en rimelig frist for udførsel for at sikre, at en vare, som er genstand for levering til udførsel, faktisk har forladt Unionen. Den omstændighed, at sælgeren af en vare, der er bestemt til udførsel, pålægges en præcis frist, inden for hvilken denne vare skal have forladt Unionens toldområde, udgør et passende middel til at nå dette mål. En sådan frist må imidlertid ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(jf. præmis 24-29, 34-36 og 42 samt domskonkl.)


Sag C-563/12

BDV Hungary Trading Kft.

mod

Nemzeti Adó- és Vámhivatal Közép-magyarországi Regionális Adó Főigazgatósága

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kúria)

»Moms — direktiv 2006/112/EF — artikel 146 — fritagelse ved udførsel — artikel 131 — betingelser fastsat af medlemsstaterne — national lovgivning, der stiller krav om, at den vare, der er bestemt til udførsel, skal have forladt Den Europæiske Unions toldområde inden for en frist på 90 dage fra leveringen«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 19. december 2013

Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — fritagelser — fritagelse ved udførsel — levering af varer, der forsendes eller transporteres til steder uden for Unionens område — national lovgivning, der underlægger fritagelsen ved udførsel en betingelse om, at varen er udført fra Unionens område inden for en frist på 90 dage fra leveringen — ikke tilladt

(Rådets direktiv 2006/112, art. 131 og art. 146, stk. 1)

Artikel 146, stk. 1, og artikel 131 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter de varer, der i forbindelse med en levering til udførsel er bestemt til at blive udført fra Den Europæiske Union, skal have forladt Unionens område inden for en frist, der er fastsat til 3 måneder eller 90 dage efter leveringsdatoen, når en enkel overskridelse af denne frist medfører, at den afgiftspligtige endeligt mister retten til fritagelse for denne levering.

I denne forbindelse fremgår det af begrebet »forsendes« i dette direktivs artikel 146, stk. 1, litra b), at der er sket udførsel af et gode, og at fritagelsen for levering til udførsel kan bringes i anvendelse, når retten til som ejer at råde over godet er overdraget køberen, leverandøren har godtgjort, at godet er blevet forsendt eller transporteret ud af Unionen, og varen efter denne forsendelse eller transport fysisk har forladt Unionens område. Bestemmelsen fastsætter ikke en betingelse om, at en vare, der er bestemt til udførsel, skal have forladt Unionens område inden for en præcis frist, for at fritagelsen ved udførsel, der er fastsat i denne bestemmelse, kan finde anvendelse.

De i kapitel 2-9 i afsnit IX i dette direktiv omhandlede fritagelser, herunder direktivets artikel 146, finder imidlertid anvendelse på de betingelser, som medlemsstaterne fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af de pågældende fritagelser og hindre enhver form for unddragelse, undgåelse og misbrug. Medlemsstaterne skal i øvrigt overholde de generelle retsprincipper, der er en del af Unionens retsorden, som bl.a. omfatter retssikkerhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

Det er således i princippet tilladt medlemsstaterne at fastsætte en rimelig frist for udførsel for at sikre, at en vare, som er genstand for levering til udførsel, faktisk har forladt Unionen. Den omstændighed, at sælgeren af en vare, der er bestemt til udførsel, pålægges en præcis frist, inden for hvilken denne vare skal have forladt Unionens toldområde, udgør et passende middel til at nå dette mål. En sådan frist må imidlertid ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(jf. præmis 24-29, 34-36 og 42 samt domskonkl.)