Sag C-508/12

Walter Vapenik

mod

Josef Thurner

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesgericht Salzburg)

»Område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — forordning (EF) nr. 805/2004 — europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav — betingelserne for attestering af en retsafgørelse som tvangsfuldbyrdelsesdokument — tilfælde, hvor afgørelsen er truffet i kreditors medlemsstat i en tvist mellem to personer, som ikke driver erhvervsmæssig virksomhed«

Sammendrag – Domstolens dom (Niende Afdeling) af 5. december 2013

Retligt samarbejde i civile sager – indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav – forordning nr. 805/2004 – tvangsfuldbyrdelsesdokumenter, der kan attesteres – dom afsagt vedrørende en aftale indgået mellem to personer, som ikke driver erhvervsmæssig virksomhed – ikke omfattet

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 805/2004, art. 6, stk. 1, litra d); Rådets forordning nr. 44/2001, art. 15, stk. 1, og art. 16, stk. 1 og 2]

Artikel 6, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 805/2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på aftaler indgået mellem to personer, som ikke driver erhvervsmæssig virksomhed.

Det fremgår af denne bestemmelses ordlyd, at forbrugeren er en person, som indgår en aftale med henblik på brug, der må anses for at ligge uden for hans erhvervsmæssige virksomhed. Denne bestemmelse præciserer ikke, om det spiller nogen rolle for kvalificeringen af den ene part som forbruger, hvorvidt medkontrahenten er erhvervsdrivende eller ej. For at sikre såvel respekten for de mål, som EU-lovgiver forfølger på området for forbrugeraftaler, som sammenhængen i EU-retten skal der i denne henseende særligt tages hensyn til begrebet »forbruger« indeholdt i andre EU-retlige bestemmelser, og herunder navnlig i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Henset til det forbrugerbeskyttelsesformål, der er fastsat i disse bestemmelser, hvormed der tilsigtes ligeværdighed mellem parterne i de kontrakter, der er indgået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, kan disse bestemmelser ikke udstrækkes til at gælde personer, som ikke er berettiget til denne beskyttelse. Fastlæggelse af en mere vidtgående definition af begrebet »forbruger« inden for rammerne af forordning nr. 805/2004 end inden for rammerne af forordning nr. 44/2001 ville imidlertid kunne føre til mangel på sammenhæng ved anvendelsen af de to forordninger. Begrebet »forbruger« i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 6, stk. 1, litra d), i forordning nr. 805/2004, omhandler følgelig en person, som indgår en aftale med henblik på brug, der må anses at ligge uden for hans erhvervsmæssige virksomhed, med en person, der handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed.

(jf. præmis 24, 25, 31 og 37-39 samt domskonkl.)

Sag C-508/12

Walter Vapenik

mod

Josef Thurner

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesgericht Salzburg)

»Område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — forordning (EF) nr. 805/2004 — europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav — betingelserne for attestering af en retsafgørelse som tvangsfuldbyrdelsesdokument — tilfælde, hvor afgørelsen er truffet i kreditors medlemsstat i en tvist mellem to personer, som ikke driver erhvervsmæssig virksomhed«

Sammendrag – Domstolens dom (Niende Afdeling) af 5. december 2013

Retligt samarbejde i civile sager — indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav — forordning nr. 805/2004 — tvangsfuldbyrdelsesdokumenter, der kan attesteres — dom afsagt vedrørende en aftale indgået mellem to personer, som ikke driver erhvervsmæssig virksomhed — ikke omfattet