Sag C-473/12

Institut professionnel des agents immobiliers (IPI)

mod

Geoffrey Englebert m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour constitutionnelle (Belgien))

»Behandling af personoplysninger — direktiv 95/46/EF — artikel 10 og 11 — oplysningspligt — artikel 13, stk. 1, litra d) og g) — undtagelser — undtagelsernes rækkevidde — privatdetektiver, der handler for et lovreguleret erhvervs kontrolorgan — direktiv 2002/58/EF — artikel 15, stk. 1«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. november 2013

1. Tilnærmelse af lovgivningerne — beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger — direktiv 95/46 — oplysningspligt — undtagelser — pligt for medlemsstaterne til i deres nationale lovgivning at gennemføre de nævnte undtagelser — foreligger ikke

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46, art. 13, stk. 1)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne — beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger — direktiv 95/46 — oplysningspligt — undtagelser — rækkevidde — privatdetektiver, der handler for et lovreguleret erhvervs kontrolorgan — omfattet

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46, art. 13, stk. 1, litra d)]

1.  Artikel 13, stk. 1, i direktiv 95/46 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger skal fortolkes således, at medlemsstaterne ikke har pligt til, men mulighed for i deres nationale lovgivning at gennemføre en eller flere af de undtagelser, der er fastsat i denne artikel, fra pligten til at oplyse de registrerede om behandlingen af deres personoplysninger.

   I denne henseende er bestemmelserne i direktiv 95/46 nødvendigvis relativt generelle, idet de skal kunne finde anvendelse på mange forskellige situationer, og direktivet indeholder bestemmelser, der er kendetegnet ved en vis fleksibilitet, som i mange tilfælde overlader det til medlemsstaterne at fastlægge detaljerne eller at vælge mellem de forskellige muligheder.

   Medlemsstaterne er ikke forpligtede til i deres nationale ret at fastsætte undtagelser med henvisning til de formål, der er opregnet i artikel 13, stk. 1, litra a)-g); lovgiver har derimod villet overlade det til dem at afgøre, om og i givet fald til hvilke formål de ønsker at træffe lovmæssige foranstaltninger, der tilsigter at begrænse bl.a. rækkevidden af forpligtelserne til at give den registrerede oplysninger.

   Medlemsstaterne kan endvidere kun træffe sådanne foranstaltninger, når de er nødvendige. Den nødvendige karakter af foranstaltningerne udgør således en betingelse for den mulighed, der er givet medlemsstaterne ved den nævnte artikel, og betyder på ingen måde, at disse er tvunget til at vedtage de omhandlede undtagelser i alle de tilfælde, hvor denne betingelse er opfyldt.

   (jf. præmis 31, 32 og 53 samt domskonkl.)

2.  Virksomheden som privatdetektiv, der handler på vegne af et fagligt organ for at efterforske brud på etiske regler for et lovreguleret erhverv, er omfattet af den undtagelse, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, litra d), i direktiv 95/46 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

   Eftersom dette direktiv ikke præciserer fremgangsmåderne for efterforskningen og for afsløringen af brud på lovgivningen, er det ikke til hinder for, at et fagligt organ såsom det, der regulerer hvervet som ejendomsmægler, anvender specialiserede undersøgere, såsom privatdetektiver, der skal forestå denne efterforskning og denne afsløring, til at udføre sin opgave.

   Hvis medlemsstaten omvendt ikke har fastsat denne undtagelse, skal de registrerede oplyses om behandlingen af deres personoplysninger efter de fremgangsmåder, bl.a. med hensyn til frister, der er fastsat i nævnte artikel 10 og 11.

   Det står således medlemsstaterne frit for at lægge til grund, at de faglige organer og de privatdetektiver, der handler på disse organers vegne, på trods af anvendelsen af artikel 10 og 11 i dette direktiv, råder over tilstrækkelige midler til at kunne afsløre brud på den omhandlede etiske regel, således at det ikke er nødvendigt at gennemføre denne undtagelse for at gøre det muligt for disse organer at udføre deres opgave, der består i at tilse, at lovgivningen overholdes.

   (jf. præmis 44-46, 48 og 53 samt domskonkl.)