—

X BV ved belastingadviseur G. van Slooten

—

den nederlandske regering ved C. Wissels og M. Noort, som befuldmægtigede

—

Europa-Kommissionen ved W. Roels og L. Keppenne, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af den kombinerede nomenklatur (herefter »KN«), der fremgår af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1549/2006 af 17. oktober 2006 (EUT L 301, s. 1).

2

Anmodningen er indgivet under en sag mellem X BV (herefter »X«) og Staatssecretaris van Financiën (statssekretær for finansielle spørgsmål) vedrørende tarifering i KN af nogle partier blegejord, en form for ler, der anvendes til rensning af og affarvning af spiseolier.

3

Toldsamarbejdsrådet, nu Verdenstoldorganisationen (WCO), blev oprettet ved den internationale konvention om oprettelse af nævnte råd, undertegnet i Bruxelles den 15. december 1950. KN er baseret på det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (herefter »HS«), der er udarbejdet af WCO og oprettet ved den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (herefter »HS-konventionen«), som blev indgået i Bruxelles den 14. juni 1983 og godkendt, med ændringsprotokollen hertil af 24. juni 1986, på Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 87/369/EØF af 7. april 1987 (EFT L 198, s. 1).

4

I henhold til HS-konventionens artikel 3, stk. 1, forpligter hver af de kontraherende parter sig til at drage omsorg for, at dens toldnomenklatur og statistiske nomenklatur er i overensstemmelse med HS, at anvende samtlige positioner og underpositioner i dette system, uden tilføjelser eller ændringer, samt de dertil knyttede koder og at følge nummerordenen i nævnte system. Hver af de kontraherende parter forpligter sig ligeledes til at anvende de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende HS samt alle bestemmelser til de forskellige afsnit, kapitler og underpositioner i HS og til ikke at ændre disses rækkevidde.

5

WCO godkender på de betingelser, der er fastsat i HS-konventionens artikel 8, de forklarende bemærkninger til HS og de tariferingsudtalelser, som vedtages af HS-udvalget.

6

Der var på tidspunktet for indgivelsen af de i hovedsagen omhandlede importangivelser anført følgende i de forklarende bemærkninger til HS vedrørende pos. 2508:

»Denne position omfatter alle naturlige lerarter (undtagen kaolin og andre kaolinholdige lerarter henhørende under pos. 2507) bestående af sedimenteret sten- eller jordmateriale på aluminiumsilikatbasis. Disse produkters vigtigste almindelige egenskaber er deres plasticitet, evne til at hærdne ved brænding og modstandsdygtighed over for varme. Disse egenskaber gør dem egnede som råmaterialer i den keramiske industri (mursten, teglsten, porcelæn, fajance, ildfaste sten og andre ildfaste produkter etc); de almindelige lerarter anvendes også til jordforbedring.

[...]

Positionen omfatter ikke:

[...]

[...]«

7

Under punkt A med overskriften »Aktiveret kul; aktiverede naturlige mineraler« anførtes følgende i de forklarende bemærkninger til HS vedrørende pos. 3802:

»Kul og mineraler betragtes som aktiverede, når deres overfladestruktur er blevet ændret ved passende behandling (med varme, kemikalier etc.) for at gøre dem egnede til visse formål som f.eks. affarvning, optagelse af gas eller fugtighed, katalyse, ionbytning eller filtrering.

[...]

Positionen omfatter bl.a:

[...]

Undtaget fra positionen er endvidere:

[...]«

8

Toldtarifering af varer, der indføres i Den Europæiske Union, fastsættes efter KN. Den version af KN, der fandt anvendelse på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen, er den, der følger af forordning nr. 1549/2006.

9

Artikel 9, stk. 1 og 2, i forordning nr. 2658/87, som ændret ved forordning nr. 1549/2006, har følgende ordlyd:

»1.   Foranstaltninger vedrørende nedenstående spørgsmål vedtages efter fremgangsmåden i artikel 10:

[...]

2.   Forskrifter vedtaget i medfør af stk. 1 kan ikke ændre:

[...]«

10

Anden del af KN, som indeholder en tabel over toldafgifter, indeholder en afdeling V, med overskriften »Mineralske produkter«. Kapitel 25 i denne afdeling har overskriften »Salt; svovl; jord- og stenarter; gips, kalk og cement«. I kapitel 25 blev KN-pos. 2508 ændret ved forordning nr. 1549/2006, som trådte i kraft den 1. januar 2007 og således finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i hovedsagen.

11

Før denne ændring omfattede KN-pos. 2508 i den version, der følger af Kommissionens forordning (EF) nr. 1719/2005 af 27. oktober 2005 om ændring af bilag I til forordning nr. 2658/87 (EUT L 286, s. 1), en underposition 2508 20 00 for blegejord og valkejord (fullerjord). Forordning nr. 1549/2006 ophævede denne underposition, således at KN-pos. 2508 havde følgende ordlyd i den version, der er gældende for de faktiske omstændigheder i hovedsagen:

»2508 Andre lerarter (undtagen ekspanderet ler henhørende under pos. 6806), andalusit, cyanit og sillimanit, også brændt; mullit; chamotte og dinasler:

2508 10 00 – Bentonit

2508 30 00 – Ildfast ler

2508 40 00 – Andre lerarter

2508 50 00 – Andalusit, cyanit og sillimanit

2508 60 00 – Mullit

2508 70 00 – Chamotte og dinasler«.

12

Afsnit VI i KN med overskriften »Produkter fra kemiske og nærstående industrier« indeholder et kapitel 38 med overskriften »Diverse kemiske produkter«. I såvel den version, der følger af forordning nr. 1719/2005, som i den version, der følger af forordning nr. 1549/2006, har KN-pos. 3802 følgende ordlyd:

»3802 Aktiveret kul; aktiverede naturlige mineraler; dyrekul, også brugt:

3802 10 00 – Aktiveret kul

3802 90 00 – Andre varer«

13

Kapitel 25 i KN indeholder en bestemmelse 1, der er affattet således:

»For så vidt ikke andet fremgår af positionsteksterne eller af bestemmelse 4 nedenfor, omfatter dette kapitel kun ubearbejdede varer eller varer, der er slæmmet (også med kemikalier til fjernelse af urenheder uden at ændre varernes struktur), knust, formalet, pulveriseret, revet, harpet, sigtet eller koncentreret ved flotation, magnetisk sortering eller anden mekanisk eller fysisk behandling (undtagen omkrystallisation), men ikke varer, der er ristet, brændt eller fremkommet ved blanding, eller som har gennemgået en mere omfattende behandling end den, der er anført i de enkelte positioner.

Varer under dette kapitel kan være tilsat et støvdæmpende middel, forudsat denne tilsætning ikke gør varen mere egnet til specielle formål end til almindelig anvendelse.«

14

Bestemmelse 4 til kapitel 25 i KN, hvortil nævnte bestemmelse 1 henviser, har følgende ordlyd:

»Pos. 2530 omfatter bl.a.: vermiculit, perlit og chlorit, ikke ekspanderet; jordpigmenter, også brændte eller indbyrdes blandede; naturlig jernglimmer; merskum (også i polerede stykker); rav; plader, stænger og lign. fremstillet af agglomereret merskum og agglomereret rav, men ikke bearbejdet efter formningen; jet; naturlig strontiumcarbonat (strontianit), også brændt, undtagen strontiumoxid; skår af lervarer, mursten, teglsten og beton.«

15

De faktiske omstændigheder i hovedsagen, således som de fremgår af forelæggelseskendelsen og sagsakterne, kan sammenfattes som følger.

16

X, hvis hovedsæde er i Z, Nederlandene, angav med henblik på overgang til fri omsætning den 2. og den 12. februar 2007 to partier blegejord med handelsbetegnelsen A og B. Disse varer anvendes især til rensning og affarvning af spiseolier.

17

Ifølge den forelæggende ret er blegejorden en lerart, der fra naturens hånd har en absorberende egenskab, hvorfor den er egnet til bl.a. rensning af og affarvning af spiseolier. Denne lerart består af krystaller, der er opbygget af lameller med en trelagsstruktur. Et octahedralt lag aluminium med iltatomer er indeklemt mellem to tetrahedrale lag silicium med iltatomer. Mellem disse lameller befinder der sig ombyttelige ioner. Strukturen er negativt ladet og tiltrækker kationer for at blive neutral. I lerets naturlige tilstand består disse kationer af brintatomer. I denne tilstand er leret velegnet til at rense og affarve.

18

I naturen sker der en forvitring på grund af sur regn. Leret frigøres herved fra den omgivende bjergmasse. Dette ler samler sig i bækkener, hvor brintionerne skylles ud af leret og erstattes af calciumioner. I et sådant tilfælde er der tale om udvinding af et tilsvarende naturligt produkt: ler med calciumioner. Efter udvinding behandles leret med svovlsyre og afskylles med vand. Ved denne behandling fjernes calciumionerne i krystallerne igen. I stedet hægter brintatomer sig på lerstrukturen. Som følge af ionombytningen ændres lamellernes overfladestruktur, idet mellemrummet mellem lamellerne udvides. Denne udvidelse medfører, at lerets absorberende egenskab forøges.

19

Det fremgår ligeledes af forelæggelsesafgørelsen, at der i naturen findes blegejord, der uden syrebehandling har en større absorberende evne end de i hovedsagen omhandlede produkter.

20

Under en kontrol udtog toldmyndighederne prøver af produkt A og B, som de overgav til toldlaboratoriet til nærmere undersøgelse. På grundlag af laboratoriets undersøgelse indtog toldmyndighederne den holdning, at A og B ikke henhørte under KN-pos. 2508 40 00 »Andre lerarter«, som var anført i angivelserne, men under KN-pos. 3802 90 00 »Andre varer« med en tilsvarende højere toldsats på 5,7%. Toldmyndighederne opkrævede derfor den højere told ved to afgiftsansættelser af 10. april og 15. juni 2007.

21

X anlagde herefter sag til prøvelse af disse to afgiftsansættelser fra toldmyndighederne ved Rechtbank te Haarlem og Gerechtshof te Amsterdam.

22

I dom afsagt den 23. december 2010 fastslog Gerechtshof te Amsterdam, at de omhandlede varer skulle tariferes som »aktiverede naturlige mineraler« i KN-pos. 3802 90 00 ifølge den almindelige fortolkningsbestemmelse nr. 1 i KN.

23

Gerechtshof te Amsterdam antog, at det ikke var muligt at tarifere varerne i KN-pos. 2508 40 00 som »Andre lerarter«, da den syrebehandling, som produkterne havde været udsat for, ikke kunne sidestilles med »slæmning« i bestemmelse 1 til kapitel 25 i KN, idet den ikke blot fjernede elementer fra leret, men også tilføjede nye.

24

Gerechtshof te Amsterdam fastslog i øvrigt, at de pågældende produkter kunne anses for »aktiverede« i henhold til KN-pos. 3802. Retten udtalte herved, at det i de forklarende bemærkninger til HS vedrørende pos. 3802 anføres, at naturligt aktive mineralprodukter såsom fullerjord, der ikke har været underkastet nogen behandling til ændring af deres overfladestruktur, er undtaget fra positionen. Efter rettens opfattelse følger heraf, at naturlige mineralprodukter, der fra naturens hånd allerede er aktive, kan »aktiveres« som omhandlet i KN-pos. 3802. Gerechtshof te Amsterdam fastslog følgelig, at de omhandlede produkter var blevet »aktiveret« til trods for, at leret allerede fra naturens side var aktivt, idet lamellernes overfladestruktur inden for lerets krystalstruktur blev ændret ved at slæmme det med svovlsyre og vand.

25

X iværksatte kassationsanke ved den forelæggende ret til prøvelse af den af Gerechtshof te Amsterdam afsagte dom, og Staatssecretaris van Financiën iværksatte en kontraappel.

26

Den forelæggende ret har anført, at X med sit kassationsanbringende har gjort gældende, at Gerechtshof te Amsterdam har begået en retlig fejl ved at fastslå, at de omhandlede produkter henhørte under KN-pos. 3802, da syrebehandlingen ikke havde ændret produkternes objektive kendetegn og egenskaber som aktivt mineralprodukt, som således skulle tariferes i KN-pos. 2508.

27

Den forelæggende ret er af den opfattelse, at slæmning af produkterne i henhold til bestemmelse 1 til kapitel 25 i KN ikke forhindrer disses tarifering i KN-pos. 2508, selv hvis slæmningen foregår »med kemikalier til fjernelse af urenheder uden at ændre varernes struktur«. Den forelæggende ret har imidlertid rejst spørgsmålet om begrebet »fjernelse af urenheder« omfatter udtrækning af kemiske partikler af et mineralprodukt i rå tilstand, som under naturlige betingelser er optaget heri, med henblik på forstærkning af visse naturlige egenskaber ved produktet. Den forelæggende ret har anført, at bestemmelse 1 til kapitel 25 i KN ikke klart bestemmer, om der også sigtes til slæmning af et mineralprodukt i rå tilstand for at fjerne en sådan »naturlig forurening«, som har udgjort en del af selve mineralproduktet.

28

Den forelæggende ret har tilføjet, at hvis de calciumioner, der ved udvindingen findes i mineralproduktet, skulle betragtes som »urenheder« som omhandlet i bestemmelse 1 til kapitel 25 i KN, skal det undersøges, om udtrykket »uden at ændre varernes struktur« kan finde anvendelse på en slæmning ved hjælp af svovlsyre og vand. Ifølge den forelæggende ret er der to mulige fortolkninger i denne forbindelse.

29

Ifølge den første fortolkning af bestemmelse 1 til kapitel 25 i KN skal de omhandlede produkter for at kunne tariferes i KN-pos. 2508 efter at være slæmmet have bevaret de relevante objektive kendetegn og egenskaber som »andre lerarter« i denne position. I henhold til denne fortolkning fremgår det hverken af ordlyden af KN-pos. 2508 eller af de forklarende bemærkninger til HS eller KN, at graden af lerets absorberende evne, mængden af calcium- eller brintioner i krystalstrukturen eller den nøjagtige afstand mellem lamellerne har nogen betydning for tariferingen som blegejord i KN-pos. 2508.

30

Den forelæggende ret har imidlertid bemærket, at det står fast, at de pågældende produkter allerede ved udvindingen havde objektive kendetegn og egenskaber som »andre lerarter« som omhandlet i KN-pos. 2508, og at de også efter behandling med svovlsyre og vand har beholdt de nødvendige objektive kendetegn og egenskaber for at kunne blive tariferet i denne position. Retten har præciseret, at det videre står fast, at produkterne ved syrebehandlingen ikke har fået nogen objektive kendetegn og egenskaber, der gør dem egnet til andre anvendelser end sådanne, hvortil blegejord sædvanligvis anvendes. Den forelæggende ret har anført, at den omstændighed, at den absorberende evne, der kræves for tarifering i KN-pos. 2508 som »andre lerarter«, er blevet forøget ved denne kemiske behandling, ikke i sig selv er til hinder for at tarifere produkterne i denne position, da denne evne ikke er større end blegejords naturlige absorberende evne i almindelighed.

31

Ifølge den anden fortolkning af bestemmelse 1 til kapitel 25 i KN er det ikke tilstrækkeligt, at de omhandlede produkter stadig har de krævede objektive kendetegn og egenskaber som »andre lerarter« i KN-pos. 2508. Mineralprodukter, der efter udvindingen har undergået kemiske behandlinger, der har ændret mineralproduktets opbygning og sammensætning, er således udelukket fra tarifering i denne position. Efter denne fortolkning fører forekomsten af brintioner efter behandlingen, selv om denne slags partikler i naturen ikke er ukendt i produkter som blegejord, til, at produktet allerede af den grund må betragtes som »diverse kemiske produkter« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i kapitel 38 i KN.

32

Henset til ovenstående bemærkninger er den forelæggende ret af den opfattelse, at tariferingen af de pågældende produkter afhænger af fortolkningen af bestemmelser i EU-retten, navnlig pos. 2508 i KN og bestemmelse 1 til kapitel 25 i KN. På den baggrund har Hoge Raad der Nederlanden besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

33

Det bemærkes indledningsvis, at de forelagte spørgsmål, selv om de formelt henviser til bestemmelse 1 til kapitel 25 i de forklarende bemærkninger til HS tilsigter at fastlægge rækkevidden af begrebet »slæmning« i bestemmelse 1 til kapitel 25 i KN, hvorefter varer, der er »slæmmet« – »også med kemikalier til fjernelse af urenheder uden at ændre varernes struktur«, henhører under positionerne i dette kapitel 25.

34

Det bemærkes i øvrigt, at når Domstolen er forelagt en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende tarifering, er dens opgave i højere grad at oplyse den nationale ret om de kriterier, ved anvendelse af hvilke den nationale ret er i stand til at tarifere de pågældende produkter korrekt i KN, end selv at foretage denne tarifering, og dette så meget desto mere som Domstolen ikke nødvendigvis er i besiddelse af alle de hertil nødvendige oplysninger. Den nationale ret er således under alle omstændigheder bedre i stand til at foretage tariferingen (dom af 7.11.2002, forenede sager C-260/00 - C-263/00, Lohmann og Medi Bayreuth, Sml. I, s. 10045, præmis 26, af 22.12.2010, sag C-12/10, Lecson Elektromobile, Sml. I, s. 14173, præmis 15, og af 22.11.2012, forenede sager C-320/11, C-330/11, C-382/11 og C-383/11, Digitalnet m.fl., EU:C:2012:745, præmis 61).

35

Det tilkommer således den forelæggende ret at foretage tariferingen af de i hovedsagen omhandlede produkter i lyset af Domstolens besvarelse af de af retten forelagte spørgsmål.

36

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om begrebet »fjernelse af urenheder« i bestemmelse 1 til kapitel 25 i KN skal fortolkes således, at det omfatter udtrækning af kemiske partikler af et mineralprodukt i rå tilstand, som under naturlige betingelser er optaget heri, med henblik på forstærkning af visse naturlige egenskaber ved produktet.

37

Det bemærkes indledningsvis, at i modsætning til hvad sagsøgeren i hovedsagen har gjort gældende, udelukker den omstændighed, at en proces kunne have fundet sted under naturlige betingelser, ikke, at denne proces kan udgøre en behandling som omhandlet i bestemmelse 1 til kapitel 25 i KN, og indebærer ikke, at de produkter, der har været udsat for en sådan proces på samme måde som de i hovedsagen omhandlede produkter, skal betragtes som mineralprodukter i rå tilstand i denne bestemmelses forstand.

38

Med henblik på at afgøre rækkevidden af begrebet »fjernelse af urenheder« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i bestemmelse 1 til kapitel 25 i KN, som er genstand for det første spørgsmål, henvises til Domstolens faste praksis, hvoraf fremgår, at hensynet til retssikkerheden og kontrolmulighederne kræver, at det afgørende kriterium for varernes tarifering i almindelighed skal søges i deres objektive kendetegn og egenskaber, således som disse fremgår af ordlyden af positionen i KN og de til afsnit og kapitler knyttede bestemmelser (jf. bl.a. dom af 15.2.2007, sag C-183/06, RUMA, Sml. I, s. 1559, præmis 27, af 27.9.2007, forenede sager C-208/06 og C-209/06, Medion og Canon Deutschland, Sml. I, s. 7963, præmis 34, og af 20.6.2013, sag C-568/11, Agroferm, præmis 27).

39

Varens bestemmelse kan i øvrigt udgøre et objektivt kriterium ved tariferingen, såfremt varen og dens bestemmelse hænger uløseligt sammen, og denne sammenhæng kan påvises ud fra varens objektive karakteristika og egenskaber (jf. RUMA-dommen, præmis 36, og dom af 29.4.2010, sag C-123/09, Roeckl Sporthandschuhe, Sml. I, s. 4065, præmis 28, og Agroferm-dommen, præmis 41).

40

Det fremgår i denne forbindelse af forelæggelsesafgørelsen, at den behandling, de i hovedsagen omhandlede produkter – partier af blegejord – har været udsat for, består i at erstatte calciumionerne med brintatomer i lerstrukturen med henblik på at forøge lerets absorberende egenskab, hvilket gør produkterne egnede til rensning og affarvning af spiseolier. Det fremgår i øvrigt af Kommissionens bemærkninger under retsmødet, som ikke er blevet bestridt, at denne behandling udelukker anvendelse af blegejorden til andre formål end rensning og affarvning af spiseolier.

41

Under sådanne omstændigheder, og som fremhævet af Kommissionen, skal begrebet »fjernelse af urenheder« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i bestemmelse 1 til kapitel 25 i KN fortolkes i forhold til den bestemmelse, der hænger uløseligt sammen med de omhandlede produkter. Fjernelse af calciumioner kan betragtes som en fjernelse af urenheder i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i bestemmelse 1, i den udstrækning denne fjernelse forbedrer produkternes mulighed for at opfylde den bestemmelse, der er uløseligt forbundet med dem, nemlig affarvning og rensning af spiseolier, hvilket det tilkommer den nationale ret at undersøge.

42

I lyset af ovenstående bemærkninger skal det første spørgsmål besvares med, at begrebet »fjernelse af urenheder« i bestemmelse 1 til kapitel 25 i KN skal fortolkes således, at det omfatter udtrækning af kemiske partikler af et mineralprodukt i rå tilstand, som under naturlige betingelser er optaget heri, i den udstrækning denne fjernelse forbedrer produkternes mulighed for at opfylde den bestemmelse, der er uløseligt forbundet med dem, hvilket det tilkommer den nationale ret at undersøge.

43

Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om bestemmelse 1 til kapitel 25 i KN skal fortolkes således, at et mineralprodukt som blegejord efter en slæmning med svovlsyre og vand stadig kan tariferes i underposition 2508 40 00 i KN og ikke kan anses for et kemisk produkt som omhandlet i kapitel 38 i KN.

44

Det bemærkes indledningsvis, at rækkevidden af det andet spørgsmål i lyset af forelæggelsesafgørelsen og parterne i hovedsagens bemærkninger begrænser sig til begrebet »slæmning« i bestemmelse 1 til kapitel 25 i KN og ikke vedrører de andre behandlinger, der er nævnt heri.

45

Det fremgår af selve ordlyden af bestemmelse 1 til kapitel 25 i KN, at begrebet »slæmning« omfatter fjernelse af urenheder med kemikalier uden at ændre varernes struktur.

46

Det fremgår imidlertid af forelæggelsesafgørelsen og de berørte parters bemærkninger, at den i hovedsagen omhandlede behandling indebærer brug af kemikalier og nærmere bestemt svovlsyre, hvilket det ikke desto mindre tilkommer den forelæggende ret at undersøge. Hvis det antages, at denne behandling medfører fjernelse af urenheder, hvilket det ligeledes tilkommer den nationale ret at undersøge i lyset af besvarelsen af det første forelagte spørgsmål, består det kriterium, der skal anvendes ved afgørelsen af, om de omhandlede produkter i henhold til bestemmelse 1 til kapitel 25 i KN fortsat skal tariferes i KN-pos. 2508, i en eventuel ændring af produkternes struktur.

47

Det skal i denne henseende bemærkes, at ordlyden af bestemmelse 1 til kapitel 25 i KN ikke giver nogen forklaring på begrebet de omhandlede produkters »struktur«.

48

De forklarende bemærkninger til HS udgør på trods af deres manglende bindende virkning imidlertid et vigtigt hjælpemiddel til at sikre en ensartet anvendelse af den fælles toldtarif, hvorfor de kan betragtes som gyldige bidrag til dens fortolkning (dom af 18.6.2009, sag C-173/08, Kloosterboer Services, Sml. I, s. 5347, præmis 25, og Agroferm-dommen, præmis 28).

49

Det præciseres i denne forbindelse i de forklarende bemærkninger til HS vedrørende pos. 3802, at »kul og mineraler betragtes som aktiverede, når deres overfladestruktur er blevet ændret ved passende behandling (med varme, kemikalier etc.) for at gøre dem egnede til visse formål som f.eks. affarvning, optagelse af gas eller fugtighed, katalyse, ionbytning eller filtrering«. Det tilføjes i samme forklarende bemærkninger, at »naturligt aktive mineralprodukter (fx fullerjord), der ikke har været underkastet nogen behandling til ændring af deres overfladestruktur (kap. 25)« er undtaget fra pos. 3802.

50

Som Kommissionen med rette har anført, udelukker bestemmelse 1 til kapitel 25 i KN fortolket i lyset af de forklarende bemærkninger til HS vedrørende pos. 3802 følgelig, at produkter, der har været underkastet en behandling til ændring af deres overfladestruktur, tariferes i KN-pos. 2508, hvorfor disse produkter skal tariferes i KN-pos. 3802.

51

Det tilkommer den forelæggende ret at afgøre, om de i hovedsagen omhandlede produkter har været underkastet en behandling, der har medført en sådan ændring af deres overfladestruktur.

52

Henset til ovenstående bemærkninger skal det andet spørgsmål besvares med, at bestemmelse 1 til kapitel 25 i KN skal fortolkes således, at produkter, der har været underkastet en behandling, som indebærer anvendelsen af kemikalier, og som medfører fjernelsen af urenheder, kun kan tariferes i KN-pos. 2508, hvis den pågældende behandling ikke har ændret deres overfladestruktur, hvilket det tilkommer den nationale ret at afgøre.

53

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tiende Afdeling) for ret: