Sag C-366/12

Finanzamt Dortmund-West

mod

Klinikum Dortmund gGmbH

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof)

»Præjudiciel forelæggelse — sjette momsdirektiv — fritagelser — artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b) — levering af goder — levering af cytostatiske lægemidler i forbindelse med ambulant behandling — ydelser præsteret af forskellige afgiftspligtige personer — artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c) — behandling — lægemidler ordineret af en læge, der handler som selvstændig på hospitalet — transaktioner i nær tilknytning — sekundære ydelser til behandling — transaktioner, der er materielt og økonomisk uadskillelige«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 13. marts 2014

Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser i henhold til sjette direktiv – fritagelse af behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv – rækkevidde – levering af goder, som ordineres i forbindelse med en ambulant kræftbehandling, af læger, der handler som selvstændige på et hospital – ikke omfattet – grænser – levering, der materielt og økonomisk er uadskillelig fra plejen

[Rådets direktiv 77/388, art. 13, punkt A, stk. 1, litra c)]

En levering af goder såsom cytostatiske lægemidler, som ordineres i forbindelse med en ambulant kræftbehandling, af læger, der handler som selvstændige på et hospital, kan ikke fritages for merværdiafgift i medfør af artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c), i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, som ændret ved direktiv 2005/92, medmindre denne levering er materielt og økonomisk uadskillelig fra hovedydelsen i form af pleje, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

Lægelige ydelser, der er udført med det formål at beskytte, fastholde eller retablere en persons sundhedstilstand, er ganske vist afgiftsfritaget efter dette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c).

Fritagelserne i denne artikel skal imidlertid fortolkes strengt, da de udgør undtagelser fra det almindelige princip om, at merværdiafgift opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person.

Hvad herved angår muligheden for at fritage en levering af goder i medfør af denne bestemmelse er levering af lægemidler og andre goder – med undtagelse af levering i mindre omfang af goder, som er strengt nødvendige på selve behandlingstidspunktet – i såvel materiel som økonomisk henseende adskilt fra selve tjenesteydelsen og kan derfor ikke fritages i medfør af denne artikel.

Det er ikke desto mindre klart, at behandlingen af personer, som finder sted som et led i udøvelse af en lægegerning som omhandlet i denne bestemmelse, på den ene side og leveringen af cytostatiske lægemidler på den anden side indgår i et behandlingsforløb. Leveringen af lægemidler såsom cytostatiske lægemidler er således nødvendig på behandlingstidspunktet i forbindelse med den ambulante kræftbehandling, eftersom en sådan behandling i mangel heraf ikke har noget formål.

Uanset dette behandlingsforløb omfatter denne behandling imidlertid en række transaktioner og etaper, der, selv om de er forbundne, er individuelt særskilte. Selv om patienten nyder godt af forskellige transaktioner, nemlig behandling af lægen på den ene side og levering af lægemidler fra apoteket på hospitalet på den anden side, er det vanskeligt at anse dem for materielt og økonomisk uadskillelige, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

(jf. præmis 26, 30, 33, 35, 36 og 41 samt domskonkl.)