Sag C-292/12
Ragn-Sells AS
mod
Sillamäe Linnavalitsus
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tartu ringkonnakohus)
»Præjudiciel forelæggelse — direktiv 2008/98/EF — håndtering af affald — artikel 16, stk. 3 — nærhedsprincippet — forordning (EF) nr. 1013/2006 — overførsel af affald — blandet kommunalt affald — industri- og bygningsaffald — offentligt udbud angående tildeling af tjenesteydelseskoncession til indsamling og transport af affald, som produceres i en kommune — pligt for den virksomhed, der tildeles kontrakten, til at transportere det indsamlede affald til behandlingsanlæg, som er udpeget af den koncessionsgivende myndighed — nærmeste egnede behandlingsanlæg«
Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. december 2013
Præjudicielle spørgsmål – formaliteten – nødvendigheden af at forelægge Domstolen tilstrækkelige præciseringer med hensyn til den faktiske og retlige sammenhæng – rækkevidden af forpligtelsen på konkurrenceområdet
(Art. 267 TEUF)
Miljø – affald – overførsler – forordning nr. 1013/2006 – forpligtelse indført for en fremtidig indehaver af en koncession til indsamling og transport af visse typer af affald til at levere dette til det nærmeste behandlingsanlæg – anvendelse af artikel 34 TEUF til 36 TEUF – foreligger ikke
(Art. 34 TEUF til 36 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1013/2006)
Miljø – affald – overførsler – forordning nr. 1013/2006 – blandet kommunalt affald og affald til bortskaffelse – forpligtelse til at transportere det nævnte affald til nærmeste egnede behandlingsanlæg som er etableret i samme medlemsstat – principperne om tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed – lovlig
[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1013/2006, art. 11, stk. 1, litra a); Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98, art. 16]
Miljø – affald – overførsler – forordning nr. 1013/2006 – andet affald til nyttiggørelse end blandet kommunalt affald – forpligtelse for producenterne af dette affald til enten at overføre affaldet til nævnte virksomhed eller at levere det direkte til nævnte anlæg – forpligtelse for denne virksomhed til at transportere det nævnte affald til det nærmeste egnede behandlingsanlæg, som er etableret i samme medlemsstat – ikke tilladt
[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1013/2006, art. 3, stk. 1, litra b), og stk. 2, samt art. 12, stk. 1 og 18; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98, art. 16]
Fri udveksling af tjenesteydelser – etableringsfrihed – traktatens bestemmelser – ikke anvendelige på interne forhold i en medlemsstat
(Art. 49 TEUF og 56 TEUF)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 39-43)
Den forpligtelse, som en kommune i en medlemsstat pålægger en fremtidig indehaver af en koncession til indsamling og transport af affald til at levere visse typer af affald, som er indsamlet i denne kommune – nærmere bestemt enten blandet kommunalt affald eller industri- og bygningsaffald – til en virksomhed, der er etableret i denne medlemsstat, med henblik på behandlingen heraf, er indeholdt i forordning nr. 1013/2006 om overførsel af affald, der har til formål at tilvejebringe en harmoniseret ordning med procedurer, hvorved overførsler af affald kan begrænses med henblik på at beskytte miljøet. Heraf følger, at det ikke er nødvendigt særskilt at efterprøve, om den nævnte forpligtelse er i overensstemmelse med artikel 34 TEUF – 36 TEUF.
(jf. præmis 44 og 49)
Bestemmelserne i forordning nr. 1013/2006 om overførsel af affald, sammenholdt med artikel 16 i direktiv 2008/98/EF om affald, skal fortolkes således, at disse bestemmelser tillader en kommune at forpligte den virksomhed, der har til opgave at indsamle affald på dens område, til at transportere blandet kommunalt affald indsamlet fra private husholdninger, og i givet fald fra andre producenter, til det nærmeste egnede behandlingsanlæg, som er etableret i samme medlemsstat som denne kommune.
Det fremgår nemlig af disse bestemmelser, at medlemsstaterne kan træffe generelle foranstaltninger for at begrænse overførsler af affald til bortskaffelse og blandet kommunalt affald mellem medlemsstaterne ved helt eller delvist at forbyde sådanne overførsler med henblik på at gennemføre nærhedsprincippet, princippet om prioritering af nyttiggørelse og princippet om tilstrækkelig egenkapacitet i overensstemmelse med direktiv 2008/98.
Den forpligtelse, som en kommune har pålagt en virksomhed, der er ansvarlig for indsamlingen af affald på dens område, til at overføre visse typer affald til et behandlingsanlæg i samme medlemsstat svarer imidlertid til en generel foranstaltning, hvorved der fastsættes et forbud mod overførsel af det omhandlede affald til andre anlæg, som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1013/2006, såfremt affaldsproducenterne selv var forpligtede til enten at overføre dem til nævnte virksomhed eller dette anlæg.
Følgelig har en medlemsstat hvad angår affald bestemt til bortskaffelse og blandet kommunalt affald indsamlet fra private husholdninger og i givet fald fra andre producenter, ret til at give de kommuner i det geografiske område, de finder mest egnet, kompetence til håndteringen af det affald, der er produceret på dens område med henblik på at sikre overholdelsen af sine forpligtelser i artikel 16 i direktiv 2008/98, og disse kommuner kan inden for rammerne af deres kompetence foreskrive, at behandlingen af disse affaldstyper skal foretages på det nærmeste egnede anlæg.
(jf. præmis 56, 57, 63 og 68 samt domskonkl. 1)
Bestemmelserne i forordning nr. 1013/2006 om overførsel af affald, sammenholdt med artikel 16 i direktiv 2008/98 om affald, skal fortolkes således, at disse ikke tillader en kommune at forpligte den virksomhed, der har til opgave at indsamle affald på dens område, til at transportere industri- og bygningsaffald, som er produceret på dens område, til det nærmeste egnede behandlingsanlæg, som er etableret i samme medlemsstat som denne kommune, når dette affald er bestemt til nyttiggørelse, såfremt producenterne af dette affald er forpligtede til enten at overføre affaldet til nævnte virksomhed eller at levere det direkte til dette anlæg.
En sådan pligt svarer nemlig til en generel foranstaltning. Det følger imidlertid af bestemmelserne i forordning nr. 1013/2006, der finder anvendelse på overførsler mellem medlemsstaterne af andet affald til nyttiggørelse end blandet kommunalt affald, at denne forordning ikke giver en national myndighed mulighed for at vedtage en generel foranstaltning, der bevirker, at overførsel af sådant affald til andre medlemsstater med henblik på at blive behandlet dér helt eller delvist forbydes.
(jf. præmis 66-68 og domskonkl. 1)
Artikel 49 TEUF og 56 TEUF finder ikke anvendelse på en situation, hvor samtlige elementer findes inden for en enkelt medlemsstat.
(jf. præmis 70-74 og domskonkl. 2)
Sag C-292/12
Ragn-Sells AS
mod
Sillamäe Linnavalitsus
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tartu ringkonnakohus)
»Præjudiciel forelæggelse — direktiv 2008/98/EF — håndtering af affald — artikel 16, stk. 3 — nærhedsprincippet — forordning (EF) nr. 1013/2006 — overførsel af affald — blandet kommunalt affald — industri- og bygningsaffald — offentligt udbud angående tildeling af tjenesteydelseskoncession til indsamling og transport af affald, som produceres i en kommune — pligt for den virksomhed, der tildeles kontrakten, til at transportere det indsamlede affald til behandlingsanlæg, som er udpeget af den koncessionsgivende myndighed — nærmeste egnede behandlingsanlæg«
Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. december 2013
Præjudicielle spørgsmål — formaliteten — nødvendigheden af at forelægge Domstolen tilstrækkelige præciseringer med hensyn til den faktiske og retlige sammenhæng — rækkevidden af forpligtelsen på konkurrenceområdet
(Art. 267 TEUF)
Miljø — affald — overførsler — forordning nr. 1013/2006 — forpligtelse indført for en fremtidig indehaver af en koncession til indsamling og transport af visse typer af affald til at levere dette til det nærmeste behandlingsanlæg — anvendelse af artikel 34 TEUF til 36 TEUF — foreligger ikke
(Art. 34 TEUF til 36 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1013/2006)
Miljø — affald — overførsler — forordning nr. 1013/2006 — blandet kommunalt affald og affald til bortskaffelse — forpligtelse til at transportere det nævnte affald til nærmeste egnede behandlingsanlæg som er etableret i samme medlemsstat — principperne om tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed — lovlig
[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1013/2006, art. 11, stk. 1, litra a); Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98, art. 16]
Miljø — affald — overførsler — forordning nr. 1013/2006 — andet affald til nyttiggørelse end blandet kommunalt affald — forpligtelse for producenterne af dette affald til enten at overføre affaldet til nævnte virksomhed eller at levere det direkte til nævnte anlæg — forpligtelse for denne virksomhed til at transportere det nævnte affald til det nærmeste egnede behandlingsanlæg, som er etableret i samme medlemsstat — ikke tilladt
[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1013/2006, art. 3, stk. 1, litra b), og stk. 2, samt art. 12, stk. 1 og 18; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98, art. 16]
Fri udveksling af tjenesteydelser — etableringsfrihed — traktatens bestemmelser — ikke anvendelige på interne forhold i en medlemsstat
(Art. 49 TEUF og 56 TEUF)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 39-43)
Den forpligtelse, som en kommune i en medlemsstat pålægger en fremtidig indehaver af en koncession til indsamling og transport af affald til at levere visse typer af affald, som er indsamlet i denne kommune – nærmere bestemt enten blandet kommunalt affald eller industri- og bygningsaffald – til en virksomhed, der er etableret i denne medlemsstat, med henblik på behandlingen heraf, er indeholdt i forordning nr. 1013/2006 om overførsel af affald, der har til formål at tilvejebringe en harmoniseret ordning med procedurer, hvorved overførsler af affald kan begrænses med henblik på at beskytte miljøet. Heraf følger, at det ikke er nødvendigt særskilt at efterprøve, om den nævnte forpligtelse er i overensstemmelse med artikel 34 TEUF – 36 TEUF.
(jf. præmis 44 og 49)
Bestemmelserne i forordning nr. 1013/2006 om overførsel af affald, sammenholdt med artikel 16 i direktiv 2008/98/EF om affald, skal fortolkes således, at disse bestemmelser tillader en kommune at forpligte den virksomhed, der har til opgave at indsamle affald på dens område, til at transportere blandet kommunalt affald indsamlet fra private husholdninger, og i givet fald fra andre producenter, til det nærmeste egnede behandlingsanlæg, som er etableret i samme medlemsstat som denne kommune.
Det fremgår nemlig af disse bestemmelser, at medlemsstaterne kan træffe generelle foranstaltninger for at begrænse overførsler af affald til bortskaffelse og blandet kommunalt affald mellem medlemsstaterne ved helt eller delvist at forbyde sådanne overførsler med henblik på at gennemføre nærhedsprincippet, princippet om prioritering af nyttiggørelse og princippet om tilstrækkelig egenkapacitet i overensstemmelse med direktiv 2008/98.
Den forpligtelse, som en kommune har pålagt en virksomhed, der er ansvarlig for indsamlingen af affald på dens område, til at overføre visse typer affald til et behandlingsanlæg i samme medlemsstat svarer imidlertid til en generel foranstaltning, hvorved der fastsættes et forbud mod overførsel af det omhandlede affald til andre anlæg, som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1013/2006, såfremt affaldsproducenterne selv var forpligtede til enten at overføre dem til nævnte virksomhed eller dette anlæg.
Følgelig har en medlemsstat hvad angår affald bestemt til bortskaffelse og blandet kommunalt affald indsamlet fra private husholdninger og i givet fald fra andre producenter, ret til at give de kommuner i det geografiske område, de finder mest egnet, kompetence til håndteringen af det affald, der er produceret på dens område med henblik på at sikre overholdelsen af sine forpligtelser i artikel 16 i direktiv 2008/98, og disse kommuner kan inden for rammerne af deres kompetence foreskrive, at behandlingen af disse affaldstyper skal foretages på det nærmeste egnede anlæg.
(jf. præmis 56, 57, 63 og 68 samt domskonkl. 1)
Bestemmelserne i forordning nr. 1013/2006 om overførsel af affald, sammenholdt med artikel 16 i direktiv 2008/98 om affald, skal fortolkes således, at disse ikke tillader en kommune at forpligte den virksomhed, der har til opgave at indsamle affald på dens område, til at transportere industri- og bygningsaffald, som er produceret på dens område, til det nærmeste egnede behandlingsanlæg, som er etableret i samme medlemsstat som denne kommune, når dette affald er bestemt til nyttiggørelse, såfremt producenterne af dette affald er forpligtede til enten at overføre affaldet til nævnte virksomhed eller at levere det direkte til dette anlæg.
En sådan pligt svarer nemlig til en generel foranstaltning. Det følger imidlertid af bestemmelserne i forordning nr. 1013/2006, der finder anvendelse på overførsler mellem medlemsstaterne af andet affald til nyttiggørelse end blandet kommunalt affald, at denne forordning ikke giver en national myndighed mulighed for at vedtage en generel foranstaltning, der bevirker, at overførsel af sådant affald til andre medlemsstater med henblik på at blive behandlet dér helt eller delvist forbydes.
(jf. præmis 66-68 og domskonkl. 1)
Artikel 49 TEUF og 56 TEUF finder ikke anvendelse på en situation, hvor samtlige elementer findes inden for en enkelt medlemsstat.
(jf. præmis 70-74 og domskonkl. 2)