Sag C-291/12
Michael Schwarz
mod
Stadt Bochum
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Gelsenkirchen)
»Præjudiciel forelæggelse — område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — biometrisk pas — fingeraftryk — forordning (EF) nr. 2252/2004 — artikel 1, stk. 2 — gyldighed — hjemmel — procedure for vedtagelse — artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — ret til respekt for privatliv — ret til beskyttelse af personoplysninger — proportionalitet«
Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 17. oktober 2013
Grænsekontrol, asyl og indvandring – passage af medlemsstaternes ydre grænser – fælles regler for standarder og procedurer for kontrol – pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder – forordning nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i de nævnte pas og dokumenter – hjemmel – EU-lovgivers kompetence – indførelse af sikkerhedselementer både for pas til tredjelandsstatsborgere og for pas til unionsborgere
[Art. 62, stk. 2, litra a), EF; Rådets forordning nr. 2252/2004]
Institutionernes retsakter – procedure for udarbejdelse – høring af Parlamentet – foreligger ikke – retsakt erstattet af en ny retsakt, der er vedtaget efter proceduren om fælles beslutningstagen – ugyldighedsgrund uden virkning
[Art. 62, stk. 2, litra a), EF og artikel 67, stk. 1, EF]
Grundlæggende rettigheder – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – ret til respekt for privatliv – beskyttelse af personoplysninger – begrebet personoplysninger – optagelse og lagring af fingeraftryk i unionsborgeres pas – omfattet – indgreb i de rettigheder, der er anerkendt ved chartrets artikel 7 og 8
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 7 og 8; Rådets forordning nr. 2252/2004, art. 1, stk. 2)
Grænsekontrol, asyl og indvandring – passage af medlemsstaternes ydre grænser – fælles regler for standarder og procedurer for kontrol – pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder – forordning nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i de nævnte pas og dokumenter – optagelse og lagring af fingeraftryk i unionsborgeres pas – ret til respekt for privatliv – beskyttelse af personoplysninger – begrænsninger – betingelser – foreligger ikke
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 7 og 8 samt art. 52, stk. 1; Rådets forordning nr. 2252/2004, art. 1, stk. 2, og art. 4, stk. 3)
Det fremgår af både ordlyden af og formålet med artikel 62, nr. 2), litra a), EF, der indgår i EF-traktatens afsnit IV, at denne bestemmelse bemyndigede Rådet til at regulere afviklingen af kontroller, der blev foretaget ved Unionens ydre grænser, og som havde til formål at undersøge identiteten af personer, der passerede dem. Eftersom en sådan undersøgelse nødvendigvis indebærer, at der fremlægges dokumenter, der gør det muligt at fastslå denne identitet, bemyndigede artikel 62, nr. 2), litra a), EF følgelig også Rådet til at vedtage normative bestemmelser vedrørende sådanne dokumenter og navnlig pas.
Hvad angår EU-lovgivers kompetence på dette område skal det for det første bemærkes, at denne artikel, der henviste til »person«[-kontroller] uden at præcisere dette nærmere, omfattede ikke blot tredjelandsstatsborgere, men også unionsborgerne og følgelig også disses pas.
For det andet kan en harmonisering af sikkerhedsstandarderne for EU-borgernes pas være nødvendig for at undgå, at disse standarder er ringere end dem, som er opnået for det ensartet udformede visum og for den ensartet udformede opholdstilladelse for tredjelandsstatsborgere. Under disse omstændigheder skal EU-lovgiver anses for at være kompetent til at fastsætte tilsvarende sikkerhedselementer for EU-borgernes pas, for så vidt som en sådan kompetence gør det muligt at forhindre, at disse pas bliver mål for forfalskning og svigagtig brug.
(jf. præmis 17-19)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 21 og 22)
Artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastsætter, at enhver har ret til respekt for sit privatliv. I henhold til chartrets artikel 8, stk. 1, har enhver ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører ham/hende. Det følger af disse bestemmelser, læst samlet, at enhver behandling af personoplysninger foretaget af en tredjemand i princippet kan udgøre et indgreb i de nævnte rettigheder. Fingeraftryk falder ind under dette begreb, eftersom disse objektivt set indeholder unikke oplysninger om fysiske personer og gør det muligt præcist at identificere dem. Anvendelsen af artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder, indebærer, at de nationale myndigheder optager fingeraftryk fra de berørte personer, og at disse fingeraftryk lagres på lagringsmediet, der er integreret i passet. Sådanne foranstaltninger skal anses for at udgøre en behandling af personoplysninger og et indgreb i retten til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger.
(jf. præmis 24, 25, 27, 29 og 30)
Hvad angår begrundelsen for indgreb i de rettigheder, der er forankret i artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som ikke er absolutte rettigheder, bemærkes først, at den begrænsning, der følger af optagelsen og lagringen af fingeraftryk i forbindelse med udstedelsen af pas, skal anses for at være fastlagt i lovgivningen som omhandlet i chartrets artikel 52, stk. 1, fordi artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder, foreskriver disse operationer. Ved at forebygge forfalskning af pas og forhindre svigagtig brug heraf, dvs. andre personer end den rette indehavers brug af passet, tilsigter den nævnte bestemmelse endvidere bl.a. at forhindre ulovlig indrejse af personer på Unionens område og forfølger et mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen.
Optagelse og lagring af fingeraftryk som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 2252/2004 er endvidere egnet til at nå de mål, der forfølges med denne forordning, og følgelig formålet om at forhindre ulovlig indrejse af personer på Unionens område.
Selv om metoden til efterprøvelse af identitet ved hjælp af fingeraftryk ikke er fuldstændig pålidelig, eftersom den ikke fuldstændig udelukker accepter af personer, der ikke må indrejse, nedsætter den for det første risikoen for sådanne accepter, som ville foreligge, hvis denne metode ikke blev anvendt, betydeligt. For det andet betyder den manglende overensstemmelse mellem pasindehaverens fingeraftryk og de oplysninger, der er integreret i dette dokument, ikke, at den berørte person automatisk får afslag på adgang til Unionens område. En sådan manglende overensstemmelse har alene til følge, at der foretages en dybtgående kontrol med henblik på endeligt at fastslå den nævnte persons identitet.
Hvad endelig angår nødvendigheden af en sådan behandling er det ikke blevet bragt til Domstolens kendskab, at der findes foranstaltninger, der på tilstrækkelig effektiv måde kunne bidrage til målet om at beskytte pas mod svigagtig brug, samtidig med at de gør mindre indgreb i de rettigheder, der er anerkendt ved chartrets artikel 7 og 8, end de foranstaltninger, som metoden på grundlag af fingeraftryk indebærer. Artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 2252/2004 omfatter ikke behandlinger af optagne fingeraftryk, der går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det nævnte mål. Artikel 4, stk. 3, i den nævnte forordning præciserer nemlig udtrykkeligt, at fingeraftrykkene kun må anvendes med det ene formål at kontrollere passets ægthed og indehaverens identitet, og det fremgår af artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 2252/2004, at denne forordning sikrer en beskyttelse imod risikoen for, at oplysninger, der indeholder fingeraftryk, læses af uautoriserede personer og kun foreskriver lagring af fingeraftryk i selve passet, som udelukkende forbliver i indehaverens besiddelse.
(jf. præmis 33, 35-38, 42-45, 53, 54, 56, 57 og 60)
Sag C-291/12
Michael Schwarz
mod
Stadt Bochum
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Gelsenkirchen)
»Præjudiciel forelæggelse — område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — biometrisk pas — fingeraftryk — forordning (EF) nr. 2252/2004 — artikel 1, stk. 2 — gyldighed — hjemmel — procedure for vedtagelse — artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — ret til respekt for privatliv — ret til beskyttelse af personoplysninger — proportionalitet«
Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 17. oktober 2013
Grænsekontrol, asyl og indvandring — passage af medlemsstaternes ydre grænser — fælles regler for standarder og procedurer for kontrol — pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder — forordning nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i de nævnte pas og dokumenter — hjemmel — EU-lovgivers kompetence — indførelse af sikkerhedselementer både for pas til tredjelandsstatsborgere og for pas til unionsborgere
[Art. 62, stk. 2, litra a), EF; Rådets forordning nr. 2252/2004]
Institutionernes retsakter — procedure for udarbejdelse — høring af Parlamentet — foreligger ikke — retsakt erstattet af en ny retsakt, der er vedtaget efter proceduren om fælles beslutningstagen — ugyldighedsgrund uden virkning
[Art. 62, stk. 2, litra a), EF og artikel 67, stk. 1, EF]
Grundlæggende rettigheder — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — ret til respekt for privatliv — beskyttelse af personoplysninger — begrebet personoplysninger — optagelse og lagring af fingeraftryk i unionsborgeres pas — omfattet — indgreb i de rettigheder, der er anerkendt ved chartrets artikel 7 og 8
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 7 og 8; Rådets forordning nr. 2252/2004, art. 1, stk. 2)
Grænsekontrol, asyl og indvandring — passage af medlemsstaternes ydre grænser — fælles regler for standarder og procedurer for kontrol — pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder — forordning nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i de nævnte pas og dokumenter — optagelse og lagring af fingeraftryk i unionsborgeres pas — ret til respekt for privatliv — beskyttelse af personoplysninger — begrænsninger — betingelser — foreligger ikke
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 7 og 8 samt art. 52, stk. 1; Rådets forordning nr. 2252/2004, art. 1, stk. 2, og art. 4, stk. 3)
Det fremgår af både ordlyden af og formålet med artikel 62, nr. 2), litra a), EF, der indgår i EF-traktatens afsnit IV, at denne bestemmelse bemyndigede Rådet til at regulere afviklingen af kontroller, der blev foretaget ved Unionens ydre grænser, og som havde til formål at undersøge identiteten af personer, der passerede dem. Eftersom en sådan undersøgelse nødvendigvis indebærer, at der fremlægges dokumenter, der gør det muligt at fastslå denne identitet, bemyndigede artikel 62, nr. 2), litra a), EF følgelig også Rådet til at vedtage normative bestemmelser vedrørende sådanne dokumenter og navnlig pas.
Hvad angår EU-lovgivers kompetence på dette område skal det for det første bemærkes, at denne artikel, der henviste til »person«[-kontroller] uden at præcisere dette nærmere, omfattede ikke blot tredjelandsstatsborgere, men også unionsborgerne og følgelig også disses pas.
For det andet kan en harmonisering af sikkerhedsstandarderne for EU-borgernes pas være nødvendig for at undgå, at disse standarder er ringere end dem, som er opnået for det ensartet udformede visum og for den ensartet udformede opholdstilladelse for tredjelandsstatsborgere. Under disse omstændigheder skal EU-lovgiver anses for at være kompetent til at fastsætte tilsvarende sikkerhedselementer for EU-borgernes pas, for så vidt som en sådan kompetence gør det muligt at forhindre, at disse pas bliver mål for forfalskning og svigagtig brug.
(jf. præmis 17-19)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 21 og 22)
Artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastsætter, at enhver har ret til respekt for sit privatliv. I henhold til chartrets artikel 8, stk. 1, har enhver ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører ham/hende. Det følger af disse bestemmelser, læst samlet, at enhver behandling af personoplysninger foretaget af en tredjemand i princippet kan udgøre et indgreb i de nævnte rettigheder. Fingeraftryk falder ind under dette begreb, eftersom disse objektivt set indeholder unikke oplysninger om fysiske personer og gør det muligt præcist at identificere dem. Anvendelsen af artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder, indebærer, at de nationale myndigheder optager fingeraftryk fra de berørte personer, og at disse fingeraftryk lagres på lagringsmediet, der er integreret i passet. Sådanne foranstaltninger skal anses for at udgøre en behandling af personoplysninger og et indgreb i retten til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger.
(jf. præmis 24, 25, 27, 29 og 30)
Hvad angår begrundelsen for indgreb i de rettigheder, der er forankret i artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som ikke er absolutte rettigheder, bemærkes først, at den begrænsning, der følger af optagelsen og lagringen af fingeraftryk i forbindelse med udstedelsen af pas, skal anses for at være fastlagt i lovgivningen som omhandlet i chartrets artikel 52, stk. 1, fordi artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder, foreskriver disse operationer. Ved at forebygge forfalskning af pas og forhindre svigagtig brug heraf, dvs. andre personer end den rette indehavers brug af passet, tilsigter den nævnte bestemmelse endvidere bl.a. at forhindre ulovlig indrejse af personer på Unionens område og forfølger et mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen.
Optagelse og lagring af fingeraftryk som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 2252/2004 er endvidere egnet til at nå de mål, der forfølges med denne forordning, og følgelig formålet om at forhindre ulovlig indrejse af personer på Unionens område.
Selv om metoden til efterprøvelse af identitet ved hjælp af fingeraftryk ikke er fuldstændig pålidelig, eftersom den ikke fuldstændig udelukker accepter af personer, der ikke må indrejse, nedsætter den for det første risikoen for sådanne accepter, som ville foreligge, hvis denne metode ikke blev anvendt, betydeligt. For det andet betyder den manglende overensstemmelse mellem pasindehaverens fingeraftryk og de oplysninger, der er integreret i dette dokument, ikke, at den berørte person automatisk får afslag på adgang til Unionens område. En sådan manglende overensstemmelse har alene til følge, at der foretages en dybtgående kontrol med henblik på endeligt at fastslå den nævnte persons identitet.
Hvad endelig angår nødvendigheden af en sådan behandling er det ikke blevet bragt til Domstolens kendskab, at der findes foranstaltninger, der på tilstrækkelig effektiv måde kunne bidrage til målet om at beskytte pas mod svigagtig brug, samtidig med at de gør mindre indgreb i de rettigheder, der er anerkendt ved chartrets artikel 7 og 8, end de foranstaltninger, som metoden på grundlag af fingeraftryk indebærer. Artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 2252/2004 omfatter ikke behandlinger af optagne fingeraftryk, der går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det nævnte mål. Artikel 4, stk. 3, i den nævnte forordning præciserer nemlig udtrykkeligt, at fingeraftrykkene kun må anvendes med det ene formål at kontrollere passets ægthed og indehaverens identitet, og det fremgår af artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 2252/2004, at denne forordning sikrer en beskyttelse imod risikoen for, at oplysninger, der indeholder fingeraftryk, læses af uautoriserede personer og kun foreskriver lagring af fingeraftryk i selve passet, som udelukkende forbliver i indehaverens besiddelse.
(jf. præmis 33, 35-38, 42-45, 53, 54, 56, 57 og 60)