Sag C-283/12

Serebryannay vek EOOD

mod

Direktor na Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« – Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalna agentsia za prihodite

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Varna)

»Moms — direktiv 2006/112/EF — artikel 2, stk. 1, litra c), artikel 26, 62 og 63 — afgiftspligtens indtræden — gensidig levering — transaktioner mod vederlag — afgiftsgrundlag for en transaktion, i tilfælde af at modværdien udgøres af tjenesteydelser — en fysisk persons overdragelse til et selskab af en ret til brug og udlejning til tredjemænd af ejendomme mod udveksling af ydelser til forbedring og indretning med dette selskab«

Sammendrag – Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 26. september 2013

  1. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – beskatningsgrundlag – levering af goder – modydelse i form af tjenesteydelser – betingelse – tjenesteydelsen har direkte sammenhæng med leveringen, og dens værdi kan opgøres i penge – aftaler om byttehandler

    (Rådets direktiv 2006/112, art. 73)

  2. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – levering af tjenesteydelser mod vederlag – begreb – ydelser til reparation og indretning af en lejlighed – omfattet

    [Rådets direktiv 2006/112, art. 2, stk. 1, litra c)]

  1.  Modværdien af en levering af goder kan bestå i en tjenesteydelse og udgøre beskatningsgrundlaget for denne i henhold til artikel 73 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem, såfremt der er en direkte sammenhæng mellem leveringen af goderne og tjenesteydelsen, og tjenesteydelsens værdi kan opgøres i penge. Det samme gør sig gældende, når en levering af tjenesteydelser udveksles med en anden levering af tjenesteydelser, forudsat at samme betingelser er opfyldt. Aftaler om byttehandler, hvor modværdien pr. definition består af en naturalydelse, og transaktioner, hvor modværdien består af penge, er følgelig ud fra et økonomisk og kommercielt synspunkt identiske.

    (jf. præmis 38 og 39)

  2.  Artikel 2, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en levering af ydelser til reparation og indretning af en lejlighed skal betragtes som leveret mod vederlag, hvis tjenesteyderen i henhold til en kontrakt, der er indgået med ejeren af denne lejlighed, på den ene side forpligter sig til at levere denne tjenesteydelse for egen regning og på den anden side får ret til at råde over denne lejlighed med henblik på at anvende den til sin økonomiske virksomhed i kontraktens løbetid uden at være forpligtet til at betale leje, mens ejeren får den indrettede lejlighed tilbage ved kontraktens udløb.

    Den omstændighed, at leveringen af ydelser til reparation og indretning af en lejlighed først kommer ejeren af den pågældende lejlighed til gode ved kontraktens udløb, ændrer intet i denne henseende, idet parterne i en sådan kontrakt fra dennes indgåelse er gensidigt forpligtede over for hinanden til at udføre de modsvarende ydelser.

    (jf. præmis 41 og 42 samt domskonkl.)


Sag C-283/12

Serebryannay vek EOOD

mod

Direktor na Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« – Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalna agentsia za prihodite

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Varna)

»Moms — direktiv 2006/112/EF — artikel 2, stk. 1, litra c), artikel 26, 62 og 63 — afgiftspligtens indtræden — gensidig levering — transaktioner mod vederlag — afgiftsgrundlag for en transaktion, i tilfælde af at modværdien udgøres af tjenesteydelser — en fysisk persons overdragelse til et selskab af en ret til brug og udlejning til tredjemænd af ejendomme mod udveksling af ydelser til forbedring og indretning med dette selskab«

Sammendrag – Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 26. september 2013

  1. Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — beskatningsgrundlag — levering af goder — modydelse i form af tjenesteydelser — betingelse — tjenesteydelsen har direkte sammenhæng med leveringen, og dens værdi kan opgøres i penge — aftaler om byttehandler

    (Rådets direktiv 2006/112, art. 73)

  2. Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — levering af tjenesteydelser mod vederlag — begreb — ydelser til reparation og indretning af en lejlighed — omfattet

    [Rådets direktiv 2006/112, art. 2, stk. 1, litra c)]

  1.  Modværdien af en levering af goder kan bestå i en tjenesteydelse og udgøre beskatningsgrundlaget for denne i henhold til artikel 73 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem, såfremt der er en direkte sammenhæng mellem leveringen af goderne og tjenesteydelsen, og tjenesteydelsens værdi kan opgøres i penge. Det samme gør sig gældende, når en levering af tjenesteydelser udveksles med en anden levering af tjenesteydelser, forudsat at samme betingelser er opfyldt. Aftaler om byttehandler, hvor modværdien pr. definition består af en naturalydelse, og transaktioner, hvor modværdien består af penge, er følgelig ud fra et økonomisk og kommercielt synspunkt identiske.

    (jf. præmis 38 og 39)

  2.  Artikel 2, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en levering af ydelser til reparation og indretning af en lejlighed skal betragtes som leveret mod vederlag, hvis tjenesteyderen i henhold til en kontrakt, der er indgået med ejeren af denne lejlighed, på den ene side forpligter sig til at levere denne tjenesteydelse for egen regning og på den anden side får ret til at råde over denne lejlighed med henblik på at anvende den til sin økonomiske virksomhed i kontraktens løbetid uden at være forpligtet til at betale leje, mens ejeren får den indrettede lejlighed tilbage ved kontraktens udløb.

    Den omstændighed, at leveringen af ydelser til reparation og indretning af en lejlighed først kommer ejeren af den pågældende lejlighed til gode ved kontraktens udløb, ændrer intet i denne henseende, idet parterne i en sådan kontrakt fra dennes indgåelse er gensidigt forpligtede over for hinanden til at udføre de modsvarende ydelser.

    (jf. præmis 41 og 42 samt domskonkl.)