Sag C-275/12
Samantha Elrick
mod
Bezirksregierung Köln
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Hannover)
»Unionsborgerskab — artikel 20 TEUF og 21 TEUF — ret til fri bevægelighed og ophold — statsborger i en medlemsstat — studier, der følges i en anden medlemsstat — uddannelsesstøtte — betingelser — uddannelsesvarighed på to år eller længere — opnåelse af et erhvervskvalificerende eksamensbevis«
Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 24. oktober 2013
Unionsborgerskab – traktatens bestemmelser – personelt anvendelsesområde – statsborger i en medlemsstat, der studerer i en anden medlemsstat – omfattet – virkning – udøvelse af de rettigheder, der er forbundet med status som borger i Den Europæiske Union
[Art. 6, litra e), TEUF, art. 20 TEUF, 21 TEUF og 165, stk. 1, TEUF]
Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – uddannelsesstøtte, der ydes til studerende, som er nationale statsborgere, for studier i en anden medlemsstat – ydelse af støtten, der for så vidt angår studier i en anden medlemsstat er betinget af et uddannelsesforløb på mindst to år – ydelse af støtten mulig for et uddannelsesforløb på under to år for så vidt angår studier i ydelsesstaten – ulovlighed – begrundelse – foreligger ikke
(Art. 20 TEUF og 21 TEUF)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 18-24)
Artikel 20 TEUF og 21 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der gør ydelse af uddannelsesstøtte til en national statsborger med bopæl i denne medlemsstat med henblik på at studere i en anden medlemsstat betinget af, at denne uddannelse efter et uddannelsesforløb på mindst to år fører til et erhvervskvalificerende eksamensbevis, som svarer til dem, der opnås ved en erhvervsfaglig skole i ydelsesstaten, hvorimod den pågældende på grund af sin særlige situation var blevet ydet støtte, såfremt hun i denne sidstnævnte stat havde valgt at gennemføre en uddannelse på under to år, der svarede til den, som hun ville følge i en anden medlemsstat.
Denne lovgivning udgør nemlig en restriktion som omhandlet i artikel 21 TEUF, henset til den indvirkning, som udøvelsen af denne frihed kan have på retten til uddannelsesstøtte.
En lovgivning, som kan begrænse en ved traktaten sikret grundlæggende frihed, er imidlertid kun begrundet efter EU-retten, såfremt den er baseret på objektive almene hensyn, der er uafhængige af de berørte personers nationalitet, og står i rimeligt forhold til det mål, der lovligt forfølges med national ret.
I denne henseende synes kravet om en varighed på to år ikke at have nogen tilknytning til niveauet på den valgte uddannelse og dermed at være uden tilknytning til det påståede mål med lovgivningen. Den omstændighed, at denne varighedsbetingelse pålægges, forekommer nemlig inkonsekvent og kan ikke anses for forholdsmæssig i forhold til dette mål.
(jf. præmis 28-30 og 32-34 samt domskonkl.)
Sag C-275/12
Samantha Elrick
mod
Bezirksregierung Köln
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Hannover)
»Unionsborgerskab — artikel 20 TEUF og 21 TEUF — ret til fri bevægelighed og ophold — statsborger i en medlemsstat — studier, der følges i en anden medlemsstat — uddannelsesstøtte — betingelser — uddannelsesvarighed på to år eller længere — opnåelse af et erhvervskvalificerende eksamensbevis«
Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 24. oktober 2013
Unionsborgerskab — traktatens bestemmelser — personelt anvendelsesområde — statsborger i en medlemsstat, der studerer i en anden medlemsstat — omfattet — virkning — udøvelse af de rettigheder, der er forbundet med status som borger i Den Europæiske Union
[Art. 6, litra e), TEUF, art. 20 TEUF, 21 TEUF og 165, stk. 1, TEUF]
Unionsborgerskab — retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område — uddannelsesstøtte, der ydes til studerende, som er nationale statsborgere, for studier i en anden medlemsstat — ydelse af støtten, der for så vidt angår studier i en anden medlemsstat er betinget af et uddannelsesforløb på mindst to år — ydelse af støtten mulig for et uddannelsesforløb på under to år for så vidt angår studier i ydelsesstaten — ulovlighed — begrundelse — foreligger ikke
(Art. 20 TEUF og 21 TEUF)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 18-24)
Artikel 20 TEUF og 21 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der gør ydelse af uddannelsesstøtte til en national statsborger med bopæl i denne medlemsstat med henblik på at studere i en anden medlemsstat betinget af, at denne uddannelse efter et uddannelsesforløb på mindst to år fører til et erhvervskvalificerende eksamensbevis, som svarer til dem, der opnås ved en erhvervsfaglig skole i ydelsesstaten, hvorimod den pågældende på grund af sin særlige situation var blevet ydet støtte, såfremt hun i denne sidstnævnte stat havde valgt at gennemføre en uddannelse på under to år, der svarede til den, som hun ville følge i en anden medlemsstat.
Denne lovgivning udgør nemlig en restriktion som omhandlet i artikel 21 TEUF, henset til den indvirkning, som udøvelsen af denne frihed kan have på retten til uddannelsesstøtte.
En lovgivning, som kan begrænse en ved traktaten sikret grundlæggende frihed, er imidlertid kun begrundet efter EU-retten, såfremt den er baseret på objektive almene hensyn, der er uafhængige af de berørte personers nationalitet, og står i rimeligt forhold til det mål, der lovligt forfølges med national ret.
I denne henseende synes kravet om en varighed på to år ikke at have nogen tilknytning til niveauet på den valgte uddannelse og dermed at være uden tilknytning til det påståede mål med lovgivningen. Den omstændighed, at denne varighedsbetingelse pålægges, forekommer nemlig inkonsekvent og kan ikke anses for forholdsmæssig i forhold til dette mål.
(jf. præmis 28-30 og 32-34 samt domskonkl.)