Sag C-191/12
Alakor Gabonatermelő és Forgalmazó Kft.
mod
Nemzeti Adó- és Vámhivatal Észak-alföldi Regionális Adó Főigazgatósága
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kúria)
»Manglende tilbagebetaling af hele den merværdiafgift, der er erlagt med urette — national lovgivning, der udelukker tilbagebetaling af moms, fordi den overvæltes på en tredjemand — kompensation i form af støtte til en andel af den ikke-fradragsberettigede moms — ugrundet berigelse«
Sammendrag – Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 16. maj 2013
EU-ret – direkte virkning – nationale afgifter, som er uforenelige med EU-retten – tilbagebetaling – afslag – betingelse – ugrundet berigelse – begreb – den afgiftspligtiges direkte overvæltning af de med urette erlagte afgifter på andre
Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – national lovgivning, som ved køb af aktiver erhvervet ved offentlig støtte kun tillader fradrag for den andel af momsen, der vedrører den ikke-støtteberettigede del af denne erhvervelse – lovlig – betingelse – udligning af den økonomiske byrde hidrørende fra afslaget på fradrag for merværdiafgiften
(Kommissionens forordning nr. 2004/448, bilag, nr. 7, Rådets direktiv 77/388, art. 17, stk. 2)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 25)
Princippet om tilbagebetaling af afgifter opkrævet i en medlemsstat i strid med EU-retten skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at denne medlemsstat nægter at tilbagebetale den del af merværdiafgiften, for hvilken fradrag er blevet forhindret på grund af en national foranstaltning i strid med EU-retten, under henvisning til, at den afgiftspligtige person har modtaget støtte, finansieret af både Den Europæiske Union og nævnte medlemsstat, til denne del af afgiften, såfremt den økonomiske byrde forbundet med afslaget på momsfradrag er blevet fuldstændig udlignet, hvilket det tilkommer den nationale retsinstans at efterprøve.
I denne forbindelse bør den nationale ret bl.a. undersøge spørgsmålet om, hvorvidt det støttebeløb, der blev ydet til den afgiftspligtige, ville have været lavere, såfremt sidstnævnte ikke havde været forhindret i at udøve sin fradragsret. Det tilbagebetalingsbeløb, som den afgiftspligtige kan gøre krav på for at udligne den økonomiske byrde forbundet med forbuddet mod momsfradrag, bør svare til forskellen mellem på den ene side det momsbeløb, som den afgiftspligtige ikke har fratrukket på grund af den omhandlede nationale lovgivning, og på den anden side det støttebeløb, som blev ydet den afgiftspligtige, der overstiger det, som var blevet udbetalt til selskabet, hvis det ikke var blevet forhindret i at udøve sin fradragsret.
(jf. præmis 32, 33 og 35 samt domskonkl.)
Sag C-191/12
Alakor Gabonatermelő és Forgalmazó Kft.
mod
Nemzeti Adó- és Vámhivatal Észak-alföldi Regionális Adó Főigazgatósága
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kúria)
»Manglende tilbagebetaling af hele den merværdiafgift, der er erlagt med urette — national lovgivning, der udelukker tilbagebetaling af moms, fordi den overvæltes på en tredjemand — kompensation i form af støtte til en andel af den ikke-fradragsberettigede moms — ugrundet berigelse«
Sammendrag – Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 16. maj 2013
EU-ret — direkte virkning — nationale afgifter, som er uforenelige med EU-retten — tilbagebetaling — afslag — betingelse — ugrundet berigelse — begreb — den afgiftspligtiges direkte overvæltning af de med urette erlagte afgifter på andre
Fiskale bestemmelser — harmonisering af lovgivningerne — omsætningsafgifter — det fælles merværdiafgiftssystem — fradrag for indgående afgift — national lovgivning, som ved køb af aktiver erhvervet ved offentlig støtte kun tillader fradrag for den andel af momsen, der vedrører den ikke-støtteberettigede del af denne erhvervelse — lovlig — betingelse — udligning af den økonomiske byrde hidrørende fra afslaget på fradrag for merværdiafgiften
(Kommissionens forordning nr. 2004/448, bilag, nr. 7, Rådets direktiv 77/388, art. 17, stk. 2)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 25)
Princippet om tilbagebetaling af afgifter opkrævet i en medlemsstat i strid med EU-retten skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at denne medlemsstat nægter at tilbagebetale den del af merværdiafgiften, for hvilken fradrag er blevet forhindret på grund af en national foranstaltning i strid med EU-retten, under henvisning til, at den afgiftspligtige person har modtaget støtte, finansieret af både Den Europæiske Union og nævnte medlemsstat, til denne del af afgiften, såfremt den økonomiske byrde forbundet med afslaget på momsfradrag er blevet fuldstændig udlignet, hvilket det tilkommer den nationale retsinstans at efterprøve.
I denne forbindelse bør den nationale ret bl.a. undersøge spørgsmålet om, hvorvidt det støttebeløb, der blev ydet til den afgiftspligtige, ville have været lavere, såfremt sidstnævnte ikke havde været forhindret i at udøve sin fradragsret. Det tilbagebetalingsbeløb, som den afgiftspligtige kan gøre krav på for at udligne den økonomiske byrde forbundet med forbuddet mod momsfradrag, bør svare til forskellen mellem på den ene side det momsbeløb, som den afgiftspligtige ikke har fratrukket på grund af den omhandlede nationale lovgivning, og på den anden side det støttebeløb, som blev ydet den afgiftspligtige, der overstiger det, som var blevet udbetalt til selskabet, hvis det ikke var blevet forhindret i at udøve sin fradragsret.
(jf. præmis 32, 33 og 35 samt domskonkl.)