Sag C-177/12

Caisse nationale des prestations familiales

mod

Salim Lachheb og Nadia Lachheb

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Luxembourg))

»Præjudiciel forelæggelse — social sikring — forordning (EØF) nr. 1408/71 — familieydelse — børnetilskud — national lovgivning, der fastsætter tildeling af en ydelse i form af et automatisk skattemæssigt fradrag for børn — familieydelser, der ikke kan kumuleres«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 24. oktober 2013

Social sikring – vandrende arbejdstagere – familieydelser – begreb – børnetilskud, der tildeles automatisk for at udligne de forsørgerbyrder, der er forbundet med pasningen af et barn, svarende til et fast beløb uden hensyntagen til den berettigedes løn eller skattepligt – omfattet – kontantydelse, der udbetales i henhold til den nationale skatteret, og som har sin oprindelse i et skattemæssigt fradrag for børn – ingen betydning

[Rådets forordning nr. 1408/71, art. 1, litra u), nr. i), og art. 4, stk. 1, litra h)]

Artikel 1, litra u), nr. i), og artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, som ændret ved forordning nr. 647/2005, skal fortolkes således, at en ydelse såsom det børnetilskud, der er indført ved en medlemsstats lov i form af et automatisk skattemæssigt fradrag, udgør en familieydelse som omhandlet i denne forordning.

For det første udgør en sådan ydelse en social sikringsydelse, idet den dels tildeles automatisk, når der foreligger forsørgerpligt for et barn og for at udligne de forsørgerbyrder, der er forbundet med pasningen af barnet, dels svarer til et fast beløb, der tildeles automatisk uden hensyntagen til den berettigedes løn eller skattepligt.

For det andet omfatter udtrykket »familieydelser« i artikel 1, litra u), nr. i), i forordning nr. 1408/71 alle natural- eller kontantydelser, der tager sigte på udligning af forsørgerbyrder. I denne henseende er formålet med familieydelser at hjælpe den arbejdstager, der er familieforsørger, socialt ved at lade det offentlige deltage i hans udgifter. Dette gør sig gældende i forhold til det børnebidrag, der udbetales for hvert forsørgerpligtigt barn, og som udgør et offentligt bidrag til familiebudgettet med henblik på at lette de forsørgerbyrder, der følger af pasningen af børn. I denne henseende har den omstændighed, at det offentlige bidrag til familiebudgettet tager form af en kontantydelse, der udbetales i henhold til den nationale skatteret, og at børnetilskuddet har sin oprindelse i et skattemæssigt fradrag for børn, ingen betydning for betegnelsen af en sådan ydelse som en familieydelse.

(jf. præmis 31, 34-37 og 39 samt domskonkl.)