Sag C-113/12

Donal Brady

mod

Environmental Protection Agency

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court (Irland))

»Miljø — direktiv 75/442/EØF — gylle produceret og opbevaret på et svineopdrætsanlæg i venten på at blive overdraget til landbrugere, der anvender den som gødning på deres jorder — klassificering som »affald« eller »biprodukt« — betingelser — bevisbyrde — direktiv 91/676/EØF — manglende gennemførelse — producentens personlige ansvar for, at disse landbrugere overholder EU-retten vedrørende håndtering af affald og gødning«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. oktober 2013

Miljø – affald – direktiv 75/442 – begrebet affald – stof, som man skiller sig af med – bedømmelseskriterier

[Art. 174, stk. 2, EF; Rådets direktiv 75/442, art. 1, litra a)]
Miljø – affald – direktiv 75/442 – begrebet affald – stof, som man skiller sig af med – husdyrgødning – ikke omfattet – betingelser

[Rådets direktiv 75/442, art. 1, litra a)]
Miljø – affald – direktiv 75/442 – begrebet affald – stof, som man skiller sig af med – husdyrgødning – ikke omfattet – rækkevidde

[Rådets direktiv 75/442, art. 1, litra a), b) og c)]
Miljø – affald – direktiv 75/442 – begrebet affald – stof, som man skiller sig af med – husdyrgødning – ikke omfattet – bevisbyrde

[Rådets direktiv 75/442, art. 1, litra a)]
Miljø – affald – direktiv 75/442 – »andre bestemmelser« som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b) – direktiv, der ikke er blevet gennemført i national ret – udelukket

[Rådets direktiv 75/442, art. 2, stk. 1, litra b), nr. iii), og Rådets direktiv 91/676]
Miljø – affald – direktiv 75/442 – forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne for så vidt angår indehaverne af affald – de erhvervsdrivendes forpligtelse til forud for enhver bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald at have indhentet en tilladelse eller være fritaget for tilladelse – rækkevidde – ansvar for så vidt angår overholdelsen af EU-retten vedrørende håndtering af affald og gødning

[Rådets direktiv 75/442, art. 1, litra a), samt art. 8, 10 og 11]

Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 38-42, 44 og 49)
Artikel 1, litra a), første afsnit, i direktiv 75/442 om affald, som ændret ved beslutning 96/350, skal fortolkes således, at gylle – der er produceret i en intensiv svineopdrætsbedrift og opbevaret i venten på at blive leveret til landbrugere, således at disse kan anvende den som gødning på deres jorder – ikke udgør affald i nævnte bestemmelses forstand, men et biprodukt, når producenten påtænker i en senere proces at omsætte denne gylle på betingelser, som er økonomisk fordelagtige for ham, forudsat at denne genanvendelse ikke blot er mulig, men sikker, og at genanvendelsen sker uden forudgående forarbejdning og i forlængelse af fremstillingsprocessen.

Med henblik på at prøve, om andre landbrugeres genanvendelse af gyllen til tilførsel til jorden fremviser en tilstrækkelig grad af sikkerhed til at begrunde dens opbevaring i en anden periode end den, der er nødvendig til at indsamle den med henblik på bortskaffelse, skal det bl.a. sikres, at nævnte landbrugeres jorder, hvorpå denne genanvendelse skal finde sted, fra start er klart identificeret.

Det er også vigtigt, at den faktiske opbevaring af gyllen er strengt begrænset til den påtænkte tilførsel til jorden, hvilket kræver dels, at de opbevarede mængder er begrænset på en sådan måde, at de i deres helhed faktisk er beregnet til at blive genanvendt, dels at varigheden af opbevaringen begrænses i forhold til de nødvendigheder, der i denne henseende følger af tilførslens sæsonprægede karakter.

I denne henseende påhviler det bl.a. de nationale retter at sikre sig, at de af gylleproducenten benyttede opbevaringsanlæg er fremstillet på en sådan måde, at enhver overfladisk frastrømning eller nedsivning i jorden af dette stof undgås, og at de har en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at gyllen kan opbevares heri i venten på, at den faktisk overdrages til de pågældende landbrugere.

I øvrigt skal de pågældende tredjeparters genanvendelse af gyllen, således som denne genanvendelse er planlagt af producenten, kunne give sidstnævnte en fordel, der går længere end blot at kunne skille sig af med dette produkt, idet en sådan omstændighed, når den bekræftes, desuden øger sandsynligheden for en faktisk genanvendelse.

(jf. præmis 52, 55-57 og 60 samt domskonkl. 1)
Den omstændighed, at det konkluderes, at genanvendelsen af gyllen i en given situation fremviser en grad af sikkerhed, der er tilstrækkelig til, at nævnte gylle under indehaverens opbevaring og frem til den faktiske levering til de pågældende tredjeparter kan anses for et biprodukt, er på ingen måde til hinder for, at nævnte gylle i givet fald kan anses for affald efter nævnte levering, bl.a. hvis det viser sig, at nævnte tredjeparter ender med at dumpe den ukontrolleret i miljøet under omstændigheder, som gør det berettiget at anse den for affald.

I et sådant tilfælde skal det indgå i betragtningerne, at den, der reelt er i besiddelse af produkter, umiddelbart før de bliver omdannet til affald, skal anses for at have frembragt affaldet som omhandlet i artikel 1, litra b), i direktiv 75/442 om affald, som ændret ved beslutning 96/350, og således må betegnes som indehaver af produkterne som omhandlet i direktivets artikel 1, litra c).

(jf. præmis 50 og 51)
EU-retten er ikke til hinder for, at bevisbyrden for, at de kriterier, der gør det muligt at anse, at et stof – såsom den gylle, der er produceret og opbevaret i venten på at blive leveret til landbrugere, således at disse kan anvende den som gødning på deres jorder – udgør et biprodukt, er opfyldt, pålægges producenten af denne gylle, forudsat at dette ikke fører til, at der gøres indgreb i den effektive virkning af EU-retten, og navnlig af direktiv 75/442 om affald, som ændret ved beslutning 96/350, og at overholdelsen af de forpligtelser, som følger af denne ret, er sikret, herunder særligt forpligtelsen til ikke at lade direktivets bestemmelser omfatte stoffer, der i henhold til nævnte kriterier skal anses for biprodukter, hvorpå nævnte direktiv ikke finder anvendelse.

Direktiv 75/442 indeholder nemlig ikke særlige bestemmelser vedrørende spørgsmålet om fastlæggelse af den person, som bærer bevisbyrden for, at de kriterier, hvorefter et stof skal anses for et biprodukt, og ikke affald i direktivets forstand, er opfyldt. Under disse omstændigheder tilkommer det den nationale ret på dette plan at anvende bestemmelserne i dens egen retsorden, forudsat at der herved ikke gøres indgreb i EU-rettens, navnlig direktiv 75/442’s effektive virkning, og at overholdelsen af de forpligtelser, der følger af denne ret, er sikret. Det følger bl.a. heraf, at sådanne nationale bestemmelser om bevisbyrde ikke må føre til, at det gøres uforholdsmæssigt vanskeligt at bevise, at stoffer i henhold til nævnte kriterier skal anses for biprodukter.

(jf. præmis 61, 62 og 65 samt domskonkl. 2)
Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. iii), i direktiv 75/442 om affald, som ændret ved beslutning 96/350, skal fortolkes således, at såfremt direktiv 91/676 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, ikke er gennemført i en medlemsstats ret, kan det ikke af det forhold, at direktivet er vedtaget, lægges til grund, at husdyrgødning produceret på en svinebedrift i nævnte medlemsstat skulle være undergivet andre bestemmelser i nævnte bestemmelses forstand.

For at kunne betragtes som »andre bestemmelser« som omhandlet i nævnte artikel 2, stk. 1, litra b), nr. iii), skal de omhandlede fællesskabsbestemmelser eller nationale bestemmelser nemlig indeholde præcise bestemmelser, der organiserer håndteringen af det pågældende affald og fører til et miljøbeskyttelsesniveau, der mindst svarer til det niveau, som følger af direktiv 75/442.

Når en medlemsstat ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen af direktiv 91/676, kan direktivet under alle omstændigheder ikke anses for at føre til et miljøbeskyttelsesniveau, der mindst svarer til det i direktiv 75/442 fastsatte niveau, idet den manglende gennemførelse tværtimod indebærer, at såfremt den omhandlede håndtering af husdyrgødning ikke var omfattet af sidstnævnte direktiv, ville den ikke være omfattet af nogen andre bestemmelser.

(jf. præmis 67, 69 og 70 samt domskonkl. 3)

I det tilfælde, hvor gylle, der er produceret og indehaves af en svineopdrætsbedrift, skal klassificeres som affald som omhandlet i artikel 1, litra a), første afsnit, i direktiv 75/442 om affald, som ændret ved beslutning 96/350:

—

skal direktivets artikel 8 fortolkes således, at den er til hinder for, at indehaveren, uanset betingelserne, får tilladelse til at skille sig af med dette affald ved at overdrage det til en landbruger, der anvender det som gødning på sine jorder, hvis det viser sig, at nævnte landbruger hverken er indehaver af tilladelsen nævnt i direktivets artikel 10 eller er fritaget for at have en sådan tilladelse og registreret i overensstemmelse med dette direktivs artikel 11, og

- nævnte direktivs artikel 8, 10 og 11 i forening skal fortolkes således, at de er til hinder for, at den nævnte indehavers overdragelse af dette affald til en landbruger, der anvender det som gødning på sine jorder, og som er indehaver af den i direktivets artikel 10 omhandlede tilladelse og registreret i overensstemmelse med nævnte artikel 11, underlægges den betingelse, at den førstnævnte indehaver pålægges ansvaret for den anden landbrugers overholdelse af de regler, der i medfør af EU-retten om håndtering af affald og gødning skal finde anvendelse på den nyttiggørelse, der skal udføres af sidstnævnte landbruger.

Når en indehaver af affald overlader dette til en virksomhed – som er indehaver af en tilladelse eller fritaget for tilladelse til nyttiggørelse af nævnte affald – er det nemlig udelukkende sidstnævnte virksomhed, der er blevet indehaver af det pågældende affald, og ikke den tidligere indehaver af affaldet, som bærer ansvaret for at udføre nyttiggørelsen under iagttagelse i denne henseende af samtlige de betingelser, som nævnte nyttiggørelse er underlagt i medfør af gældende lovgivning

(jf. præmis 81-83 og domskonkl. 4)