1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – spørgsmål rejst i forbindelse med en tvist, som kun har tilknytning til én medlemsstat – kompetence, henset til den eventuelle anvendelighed af den EU-retlige bestemmelse på nævnte tvist som følge af et forbud mod forskelsbehandling i national ret
(Art. 267 TEUF)
2. Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – arkitekter – anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationsbeviser – virksomhed i relation til ejendomme af kunstnerisk værdi – lovgivning i værtsmedlemsstaten, hvorefter indehavere af et i en anden stat udstedt kvalifikationsbevis, der giver adgang til virksomhed på arkitekturområdet og udtrykkeligt er angivet i artikel 11 i direktiv 85/384, pålægges en specifik vurdering af deres faglige kompetence inden for området for kulturgoder – ikke tilladt
(Rådets direktiv 85/384, art. 10 og 11)
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 34 og 35)
2. Artikel 10 og 11 i direktiv 85/384 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for arkitekturområdet, herunder om foranstaltninger, som skal lette den faktiske udøvelse af retten til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter personer, som har et af en anden medlemsstat end værtsmedlemsstaten udstedt kvalifikationsbevis, der giver adgang til virksomhed på arkitekturområdet og udtrykkeligt er angivet i nævnte artikel 11, kun kan udøve virksomhed i relation til ejendomme af kunstnerisk værdi i sidstnævnte medlemsstat, såfremt de godtgør, at de har særlige kvalifikationer inden for området for kulturgoder, i givet fald som led i en specifik vurdering af deres faglige kompetence.
(jf. præmis 52 og domskonkl.)
Sag C-111/12
Ministero per i beni e le attività culturali m.fl.
mod
Ordine degli Ingegneri di Verona e Provincia m.fl.
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato)
»Direktiv 85/384/EØF — gensidig anerkendelse af kvalifikationsbeviser inden for arkitekturområdet — artikel 10 og artikel 11, litra g) — national lovgivning, hvorefter arkitekters og civilingeniørers kvalifikationsbeviser anerkendes som ligestillede, men hvor arbejder på ejendomme, der er klassificeret som en del af kulturarven, forbeholdes arkitekter — ligebehandlingsprincippet — rent interne forhold i en medlemsstat«
Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. februar 2013
Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – spørgsmål rejst i forbindelse med en tvist, som kun har tilknytning til én medlemsstat – kompetence, henset til den eventuelle anvendelighed af den EU-retlige bestemmelse på nævnte tvist som følge af et forbud mod forskelsbehandling i national ret
(Art. 267 TEUF)
Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – arkitekter – anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationsbeviser – virksomhed i relation til ejendomme af kunstnerisk værdi – lovgivning i værtsmedlemsstaten, hvorefter indehavere af et i en anden stat udstedt kvalifikationsbevis, der giver adgang til virksomhed på arkitekturområdet og udtrykkeligt er angivet i artikel 11 i direktiv 85/384, pålægges en specifik vurdering af deres faglige kompetence inden for området for kulturgoder – ikke tilladt
(Rådets direktiv 85/384, art. 10 og 11)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 34 og 35)
Artikel 10 og 11 i direktiv 85/384 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for arkitekturområdet, herunder om foranstaltninger, som skal lette den faktiske udøvelse af retten til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter personer, som har et af en anden medlemsstat end værtsmedlemsstaten udstedt kvalifikationsbevis, der giver adgang til virksomhed på arkitekturområdet og udtrykkeligt er angivet i nævnte artikel 11, kun kan udøve virksomhed i relation til ejendomme af kunstnerisk værdi i sidstnævnte medlemsstat, såfremt de godtgør, at de har særlige kvalifikationer inden for området for kulturgoder, i givet fald som led i en specifik vurdering af deres faglige kompetence.
(jf. præmis 52 og domskonkl.)