Forenede sager C-24/12 og C-27/12

X BV

og

TBG Limited

mod

Staatssecretaris van Financiën

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden)

»Frie kapitalbevægelser — restriktioner — udbetaling af udbytte fra en medlemsstat til samme medlemsstats oversøiske territorium — EU-rettens anvendelsesområde — den særlige EU-OLT-ordning«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. juni 2014

Fri bevægelighed for kapital og frihed til at foretage betalinger – restriktioner – national lovgivning, der begrænser kapitalbevægelser mellem en medlemsstat og dens egne oversøiske lande og territorier – foranstaltning, der er truffet med det formål at hindre skatteunddragelse – lovlig – begrundelse – betingelser

(Art. 56 EF; Rådets afgørelse 2001/822, art. 47, stk. 1, og art. 55)

EU-retten skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats foranstaltning, der begrænser kapitalbevægelser mellem denne medlemsstat og dens egne oversøiske lande og territorier (OLT), når den på en effektiv og forholdsmæssig måde forfølger formålet om at hindre skatteunddragelse.

Selv om artikel 47, stk. 1, i afgørelse 2001/822 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab ganske vist forbyder bl.a. begrænsninger for udbytteudlodning mellem Unionen og OLT’er, i lighed med det forbud, der gælder mod sådanne foranstaltninger i artikel 56 EF, bl.a. i forholdet mellem medlemsstaterne og tredjelande, indeholder nævnte afgørelse i artikel 55 en undtagelsesbestemmelse, der tager sigte på at hindre skatteunddragelse. En skattemæssig foranstaltning, der i denne henseende har til formål at forhindre uforholdsmæssigt store kapitalstrømme mod et OLT og at bekæmpe dettes tiltrækning som skatteparadis, er omfattet af nævnte undtagelsesbestemmelse og forbliver derfor uden for anvendelsesområdet for artikel 47, stk. 1, i afgørelse 2001/822, forudsat at foranstaltningen forfølger dette formål på en effektiv og forholdsmæssig måde, hvilket er overladt til de nationale retters bedømmelse.

(jf. præmis 49, 51, 53 og 54 samt domskonkl.)

Forenede sager C-24/12 og C-27/12

X BV

og

TBG Limited

mod

Staatssecretaris van Financiën

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden)

»Frie kapitalbevægelser — restriktioner — udbetaling af udbytte fra en medlemsstat til samme medlemsstats oversøiske territorium — EU-rettens anvendelsesområde — den særlige EU-OLT-ordning«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. juni 2014

Fri bevægelighed for kapital og frihed til at foretage betalinger — restriktioner — national lovgivning, der begrænser kapitalbevægelser mellem en medlemsstat og dens egne oversøiske lande og territorier — foranstaltning, der er truffet med det formål at hindre skatteunddragelse — lovlig — begrundelse — betingelser

(Art. 56 EF; Rådets afgørelse 2001/822, art. 47, stk. 1, og art. 55)

EU-retten skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats foranstaltning, der begrænser kapitalbevægelser mellem denne medlemsstat og dens egne oversøiske lande og territorier (OLT), når den på en effektiv og forholdsmæssig måde forfølger formålet om at hindre skatteunddragelse.

Selv om artikel 47, stk. 1, i afgørelse 2001/822 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab ganske vist forbyder bl.a. begrænsninger for udbytteudlodning mellem Unionen og OLT’er, i lighed med det forbud, der gælder mod sådanne foranstaltninger i artikel 56 EF, bl.a. i forholdet mellem medlemsstaterne og tredjelande, indeholder nævnte afgørelse i artikel 55 en undtagelsesbestemmelse, der tager sigte på at hindre skatteunddragelse. En skattemæssig foranstaltning, der i denne henseende har til formål at forhindre uforholdsmæssigt store kapitalstrømme mod et OLT og at bekæmpe dettes tiltrækning som skatteparadis, er omfattet af nævnte undtagelsesbestemmelse og forbliver derfor uden for anvendelsesområdet for artikel 47, stk. 1, i afgørelse 2001/822, forudsat at foranstaltningen forfølger dette formål på en effektiv og forholdsmæssig måde, hvilket er overladt til de nationale retters bedømmelse.

(jf. præmis 49, 51, 53 og 54 samt domskonkl.)