Sag C-11/12
Maatschap L.A. en D.A.B. Langestraat en P. Langestraat-Troost
mod
Staatssecretaris van Economische Zaken, Landbouw en Innovatie
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven)
»Fælles landbrugspolitik — integreret system for forvaltning og kontrol — nedsættelse af eller udelukkelse fra betalinger ved misligholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne — ansvar for andres handlinger«
Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 13. december 2012
EU-ret – fortolkning – metoder – fortolkning på grundlag af ordlyd, sammenhæng og formål
Landbrug – fælles landbrugspolitik – integreret system for forvaltning og kontrol af visse støtteordninger – nedsættelse af eller udelukkelse fra betalinger ved misligholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne – overtrædelse begået af den person, til eller fra hvem den pågældende landbrugsjord er blevet overdraget – misligholdelsen tilregnes i det hele den landbruger, der har indgivet støtteansøgningen – lovlig – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke
(Rådets forordning nr. 73/2009, tredje betragtning og art. 23, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 796/2004, 57. betragtning)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 27)
Artikel 23, stk. 1, i forordning nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning nr. 1290/2005, nr. 247/2006, nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning nr. 1782/2003 skal fortolkes således, at misligholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne begået af den person, til eller fra hvem landbrugsjorden er blevet overdraget, som medfører en nedsættelse af de samlede direkte betalinger eller udelukkelse fra at modtage disse, i det hele skal tilregnes den landbruger, der har indgivet støtteansøgningen.
Bestemmelsen sondrer således ikke mellem tilfælde af misligholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne, som på den ene side skyldes uagtsomhed og på den anden side skyldes forsæt hos den person, til eller fra hvem landbrugsjorden er blevet overdraget. Det er således ikke udelukket, at en landbruger, der har indgivet en støtteansøgning, tilregnes konsekvenserne af en handling begået af den person, til eller fra hvem landbrugsjorden er blevet overdraget. Den sanktion, der anvendes i tilfælde af misligholdelse af de pågældende regler, udgør følgelig et særligt administrativt instrument, som er en integrerende del af fællesskabsstøtten på landbrugsområdet og har til formål at fremme overholdelsen af disse regler. Den landbruger, der modtager støtte, selv om han ikke faktisk har rådighed over den parcel, som han har ansøgt om direkte betalinger for, i hele kalenderåret, bærer risikoen for at blive tilregnet en misligholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne for denne parcel, som skyldes enten uagtsomhed eller forsæt hos den person, til eller fra hvem den pågældende parcel er blevet overdraget, hvilket kan medføre nedsættelse af de samlede direkte betalinger eller udelukkelse fra at modtage disse. Denne landbruger kan således blive holdt ansvarlig for en overtrædelse begået af den person, til eller fra hvem den pågældende landbrugsjord er blevet overdraget, herunder for følgerne af forsætlige handlinger.
Ansvaret for den landbruger, der indgiver en støtteansøgning, i tilfælde af misligholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne, som skyldes såvel uagtsomhed som forsæt hos den person, til eller fra hvem landbrugsjorden er blevet overdraget, er i overensstemmelse med det krav, som følger af 57. betragtning til forordning nr. 796/2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i forordning nr. 1782/2003 og om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse som omhandlet i forordning nr. 479/2008, som ændret ved forordning nr. 1266/2008, hvorefter nedsættelser af de samlede direkte betalinger og udelukkelse fra at modtage disse bør fastsættes under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. Det gør det for det første muligt at nå det mål, som ordningen med nedsættelser af de samlede direkte betalinger og udelukkelse fra at modtage disse forfølger, således som gengivet i tredje betragtning til forordning nr. 73/2009, nemlig at inkorporere basisnormer for miljø, fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd samt god landbrugs- og miljømæssig stand i de fælles markedsordninger. Da der for det andet intet er til hinder for, at parterne i en kontrakt om overdragelse af landbrugsjord aftaler mere præcise bestemmelser vedrørende den økonomiske risiko ved en sådan kontrakt, herunder risikoen for en eventuel nedsættelse af eller udelukkelse fra landbrugsstøtte, og da det forholder sig således, at selv hvis der ikke foreligger en sådan aftale, kan anvendelsen af privatretlige mekanismer med henblik på beskyttelsen af interesserne for den landbruger, der har indgivet en støtteansøgning, ikke på forhånd udelukkes, går det følgelig ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det tilsigtede formål.
(jf. præmis 32, 35, 37, 38, 40-42 og 44 samt domskonkl.)
Sag C-11/12
Maatschap L.A. en D.A.B. Langestraat en P. Langestraat-Troost
mod
Staatssecretaris van Economische Zaken, Landbouw en Innovatie
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven)
»Fælles landbrugspolitik — integreret system for forvaltning og kontrol — nedsættelse af eller udelukkelse fra betalinger ved misligholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne — ansvar for andres handlinger«
Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 13. december 2012
EU-ret — fortolkning — metoder — fortolkning på grundlag af ordlyd, sammenhæng og formål
Landbrug — fælles landbrugspolitik — integreret system for forvaltning og kontrol af visse støtteordninger — nedsættelse af eller udelukkelse fra betalinger ved misligholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne — overtrædelse begået af den person, til eller fra hvem den pågældende landbrugsjord er blevet overdraget — misligholdelsen tilregnes i det hele den landbruger, der har indgivet støtteansøgningen — lovlig — tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet — foreligger ikke
(Rådets forordning nr. 73/2009, tredje betragtning og art. 23, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 796/2004, 57. betragtning)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 27)
Artikel 23, stk. 1, i forordning nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning nr. 1290/2005, nr. 247/2006, nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning nr. 1782/2003 skal fortolkes således, at misligholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne begået af den person, til eller fra hvem landbrugsjorden er blevet overdraget, som medfører en nedsættelse af de samlede direkte betalinger eller udelukkelse fra at modtage disse, i det hele skal tilregnes den landbruger, der har indgivet støtteansøgningen.
Bestemmelsen sondrer således ikke mellem tilfælde af misligholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne, som på den ene side skyldes uagtsomhed og på den anden side skyldes forsæt hos den person, til eller fra hvem landbrugsjorden er blevet overdraget. Det er således ikke udelukket, at en landbruger, der har indgivet en støtteansøgning, tilregnes konsekvenserne af en handling begået af den person, til eller fra hvem landbrugsjorden er blevet overdraget. Den sanktion, der anvendes i tilfælde af misligholdelse af de pågældende regler, udgør følgelig et særligt administrativt instrument, som er en integrerende del af fællesskabsstøtten på landbrugsområdet og har til formål at fremme overholdelsen af disse regler. Den landbruger, der modtager støtte, selv om han ikke faktisk har rådighed over den parcel, som han har ansøgt om direkte betalinger for, i hele kalenderåret, bærer risikoen for at blive tilregnet en misligholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne for denne parcel, som skyldes enten uagtsomhed eller forsæt hos den person, til eller fra hvem den pågældende parcel er blevet overdraget, hvilket kan medføre nedsættelse af de samlede direkte betalinger eller udelukkelse fra at modtage disse. Denne landbruger kan således blive holdt ansvarlig for en overtrædelse begået af den person, til eller fra hvem den pågældende landbrugsjord er blevet overdraget, herunder for følgerne af forsætlige handlinger.
Ansvaret for den landbruger, der indgiver en støtteansøgning, i tilfælde af misligholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne, som skyldes såvel uagtsomhed som forsæt hos den person, til eller fra hvem landbrugsjorden er blevet overdraget, er i overensstemmelse med det krav, som følger af 57. betragtning til forordning nr. 796/2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i forordning nr. 1782/2003 og om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse som omhandlet i forordning nr. 479/2008, som ændret ved forordning nr. 1266/2008, hvorefter nedsættelser af de samlede direkte betalinger og udelukkelse fra at modtage disse bør fastsættes under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. Det gør det for det første muligt at nå det mål, som ordningen med nedsættelser af de samlede direkte betalinger og udelukkelse fra at modtage disse forfølger, således som gengivet i tredje betragtning til forordning nr. 73/2009, nemlig at inkorporere basisnormer for miljø, fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd samt god landbrugs- og miljømæssig stand i de fælles markedsordninger. Da der for det andet intet er til hinder for, at parterne i en kontrakt om overdragelse af landbrugsjord aftaler mere præcise bestemmelser vedrørende den økonomiske risiko ved en sådan kontrakt, herunder risikoen for en eventuel nedsættelse af eller udelukkelse fra landbrugsstøtte, og da det forholder sig således, at selv hvis der ikke foreligger en sådan aftale, kan anvendelsen af privatretlige mekanismer med henblik på beskyttelsen af interesserne for den landbruger, der har indgivet en støtteansøgning, ikke på forhånd udelukkes, går det følgelig ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det tilsigtede formål.
(jf. præmis 32, 35, 37, 38, 40-42 og 44 samt domskonkl.)