Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Landbrug – EUGFL – tildeling af støtte og præmier – medlemsstaternes forpligtelse til at indføre et effektivt system med administrativ kontrol og kontrol på stedet – rækkevidde

(Rådets forordning nr. 4045/89, art. 2)

2. Landbrug – EUGFL – tildeling af støtte og præmier – medlemsstaternes forpligtelse til at indføre et effektivt system med administrativ kontrol og kontrol på stedet – kontrolperioden – begreb – perioden mellem den 1. juli ét år og den 30. juni året efter – en medlemsstats mulighed for at fortsætte kontrolforanstaltningerne ud over denne periode – omfattet – uregelmæssighed i proceduren – foreligger ikke

(Rådets forordning nr. 4045/89, art. 2, stk. 4, første afsnit, og nr. 2988/95, art. 3)

Sammendrag

1. Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 20-26)

2. Artikel 2, stk. 4, første afsnit, i forordning nr. 4045/89 om medlemsstaternes kontrol med de foranstaltninger, der indgår i ordningen for finansiering gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, skal fortolkes således, at myndigheden ved behov kan fortsætte de kontrolforanstaltninger, som den har bebudet i kontrolperioden mellem den 1. juli ét år og den 30. juni året efter, efter nævnte periode, uden at proceduren derved behæftes med en fejl, som den kontrollerede erhvervsdrivende vil kunne påberåbe sig til støtte for en anfægtelse af beslutningen om konsekvenserne af kontrollens resultater.

Derfor kan artikel 2, stk. 4, i forordning nr. 4045/89 ikke fortolkes således, at den tillægger de berørte erhvervsdrivende en ret til at modsætte sig andre eller mere omfattende kontroller i forhold til de i denne bestemmelse omhandlede kontroller. I øvrigt ville en sådan ret bringe beskyttelsen af EU’s finansielle interesser i fare, for så vidt som den eventuelt ville kunne være til hinder for tilbagesøgning af uretmæssigt modtaget eller anvendt støtte. Under alle omstændigheder omhandler de kontroller, der foreskrives i forordning nr. 4045/89, de erhvervsdrivende, som frivilligt tilslutter sig den støtteordning, der er indført af EUGFL, »Garantisektionen«, og som for at kunne modtage støtte har accepteret udførelsen af kontroller for at verificere, at EU-midlerne er anvendt lovligt. Disse erhvervsdrivende kan ikke med føje rejse tvivl om lovligheden af en sådan kontrol med den eneste begrundelse, at den ikke er udført i overensstemmelse med de operationelle regler, der regulerer forholdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

Muligheden for, at en modtager af støtte, som er bevilget i henhold til den støtteordning, der er indført af EUGFL, »Garantisektionen«, skal tåle, at en kontrol varer længere end den periode, der er fastsat i artikel 2, stk. 4, i forordning nr. 4045/89, kan ikke anses for at tilsidesætte retssikkerhedsprincippet, så længe forlængelsesfristen endnu ikke er udløbet. Denne frist er fastsat i artikel 3 i forordning nr. 2988/95 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser til som hovedregel fire år fra det tidspunkt, hvor en overtrædelse af en EU-retlig bestemmelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller kunne skade EU’s budget, fandt sted.

(jf. præmis 30-34 og domskonkl.)

Sag C-3/12

Syndicat OP 84

mod

Établissement national des produits de l’agriculture et de la mer (FranceAgriMer)

[anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (France)]

»Landbrug — Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget — begrebet »kontrolperiode« — en medlemsstats mulighed for at udvide kontrolperioden, når det er fysisk umuligt at gennemføre kontrollen inden for den fastsatte frist — tilbagebetaling af modtaget støtte — sanktioner«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 13. juni 2013