25.8.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 282/5 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. juni 2014 — Jessy Saint Prix mod Secretary of State for Work and Pensions (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court of the United Kingdom — Det Forenede Kongerige)
(Sag C-507/12) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - artikel 45 TEUF - direktiv 2004/38/EF - artikel 7 - begrebet »arbejdstager« - kvindelig unionsborger, som er ophørt med at arbejde på grund af fysiske begrænsninger i forbindelse med en graviditets sene stadier og eftervirkningerne af en fødsel))
2014/C 282/07
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Supreme Court of the United Kingdom
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Jessy Saint Prix
Sagsøgt: Secretary of State for Work and Pensions
Procesdeltager: AIRE Centre
Konklusion
Artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at en kvinde, som ophører med at arbejde eller med at søge arbejde som følge af fysiske begrænsninger i forbindelse med en graviditets sene stadier og eftervirkningerne af en fødsel, bevarer sin status som »arbejdstager« som omhandlet i denne artikel, forudsat at hun genoptager sit arbejde eller finder et andet arbejde inden for en rimelig tid efter barnets fødsel.