11.1.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 9/14


Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 14. november 2013 — Armin Maletic og Marianne Maletic mod lastminute.com GmbH og TUI Österreich GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht Feldkirch — Østrig)

(Sag C-478/12) (1)

(Retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område - forordning (EF) nr. 44/2001 - artikel 16, stk. 1 - aftale om en rejse indgået mellem en forbruger med bopæl i en medlemsstat og et rejsebureau med hjemsted i en anden medlemsstat - tjenesteyder, der anvendes af rejsebureauet, og som har hjemsted i den medlemsstat, hvor forbrugeren har bopæl - forbrugerens ret til at anlægge sag mod de to virksomheder ved retten på det sted, hvor han har bopæl)

2014/C 9/20

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesgericht Feldkirch

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Armin Maletic og Marianne Maletic

Sagsøgte: lastminute.com GmbH og TUI Österreich GmbH

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Landesgericht Feldkirch — fortolkning af artikel 16, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001 L 12, s. 1) — kompetence i sager om forbrugeraftaler — kontrakt om pakkerejse indgået mellem en forbruger og en virksomhed — situation, hvor virksomheden har hjemsted i en anden medlemsstat end forbrugeren og ved gennemførelsen af kontrakten benytter sig af en virksomhed med hjemsted i forbrugerens medlemsstat — forbrugerens eventuelle ret til at anlægge sag mod de to virksomheder ved retten på det sted, hvor han har bopæl.

Konklusion

Begrebet »medkontrahent« i artikel 16, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at det under de i hovedsagen omhandlede omstændigheder også omfatter en aftalepart til den erhvervsdrivende, med hvem forbrugeren har indgået en aftale, når denne aftalepart har sit hjemsted i den medlemsstat, hvor den pågældende forbruger er bosat.


(1)  EUT C 26 af 26.1.2013.