15.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 45/10


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 28. november 2013 — Maria Albertina Gomes Viana Novo m.fl. mod Fundo de Garantia Salarial, IP (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Central Administrativo Norte — Portugal)

(Sag C-309/12) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 80/987/EØF - direktiv 2002/74/EF - beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens - garantiinstitutioner - begrænsning af garantiinstitutionernes betalingsforpligtelse - løntilgodehavender, der er forfaldet mere end seks måneder forud for anlæggelse af et søgsmål med påstand om, at arbejdsgiveren erklæres insolvent)

2014/C 45/18

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Central Administrativo Norte

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Maria Albertina Gomes Viana Novo, Ezequiel Martins Dias, Gabriel Inácio da Silva Fontes, Marcelino Jorge dos Santos Simões, Manuel Dourado Eusébio, Alberto Martins Mineiro, Armindo Gomes de Faria, José Fontes Cambas, Alberto Martins do Alto, José Manuel Silva Correia, Marilde Marisa Moreira Marques Moita, José Rodrigues Salgado Almeida, Carlos Manuel Sousa Oliveira, Manuel da Costa Moreira, Paulo da Costa Moreira, José Manuel Serra da Fonseca, Ademar Daniel Lourenço Dias og Ana Mafalda Azevedo Martins Ferreira

Sagsøgt: Fundo de Garantia Salarial, IP

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal Central Administrativo do Norte — fortolkning af artikel 4 og 10 i Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EFT L 283, s. 23) — begrænsning af garantiinstitutionernes betalingsforpligtelse — national bestemmelse, der begrænser nævnte betalingsforpligtelse til tilgodehavender, der er forfaldet inden for de seneste seks måneder før anlæggelse af søgsmål med henblik på fastslåelse af arbejdsgiverens insolvens — anvendelse af denne begrænsning i tilfælde af anlæggelse af sag ved en arbejdsretlig domstol med henblik på fastlæggelse af størrelsen af de tilgodehavender, der ikke er blevet betalt, inden for de seks måneder, der følger efter det tidspunkt, hvor tilgodehavenderne er forfaldet

Konklusion

Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002, skal fortolkes således, at det er ikke til hinder for en national lovgivning, der ikke stiller garanti for løntilgodehavender, der er forfaldet mere end seks måneder forud for anlæggelse af søgsmål med påstand om, at arbejdsgiveren erklæres insolvent, selv om arbejdstagerne inden påbegyndelsen af denne periode på seks måneder har anlagt en retssag mod deres arbejdsgiver med henblik på fastsættelsen af størrelsen på tilgodehavenderne og tvangsinddrivelsen heraf.


(1)  EUT C 287 af 22.9.2012.