15.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 45/10


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 28. november 2013 — Rådet For Den Europæiske Union mod Fulmen, Fereydoun Mahmoudian og Europa-Kommissionen

(Sag C-280/12 P) (1)

(Appel - restriktive foranstaltninger over for Den Islamiske Republik Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning - indefrysning af midler - pligt til at godtgøre, at foranstaltningen er berettiget)

2014/C 45/17

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Rådet For Den Europæiske Union (ved M. Bishop og R. Liudvinaviciute-Cordeiro, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Fulmen og Fereydoun Mahmoudian (ved avocats A. Kronshagen og C. Hirtzberger) samt Europa-Kommissionen (ved M. Konstantinidis, som befuldmægtiget)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved J. Beeko og A. Robinson, som befuldmægtigede, bistået af barrister S. Lee) og Den Franske Republik (ved E. Ranaivoson og D. Colas, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 21. marts 2012 i sagerne Fulmen og Mahmoudian mod Rådet (forenede sager T-439/10 og T-440/10), hvorved Retten gav sagsøgerne medhold i et annullationssøgsmål rettet mod Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 af 26. juli 2010 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 195, s. 25), samt af Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413 (EUT L 281, s. 81) og af Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1) — specifikke restriktive foranstaltninger over for Den Islamiske Republik Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning — indefrysning af midler — retlig fejl — urigtigt skøn — bevisbyrde

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Rådet for Den Europæiske Union betaler sagens omkostninger.

3)

Den Franske Republik, Det Forenede Kongerige og Nordirland og Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 235 af 4.8.2012.