22.2.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 52/7

1)

Artikel 23, stk. 4, artikel 32, stk. 1, og artikel 35, stk. 6, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) skal fortolkes således, at en medlemsstats kompetente myndigheder efter behandlingen af en ansøgning om et ensartet visum kun kan meddele afslag på et sådant visum til en ansøger, hvis en af de afslagsgrunde, der er opregnet i disse bestemmelser, kan gøres gældende over for denne ansøger. Disse myndigheder råder i forbindelse med behandlingen af denne ansøgning over en vid skønsmargen med hensyn til betingelserne for anvendelse af disse bestemmelser og vurderingen af de relevante omstændigheder med henblik på at afgøre, om en af disse afslagsgrunde kan gøres gældende over for ansøgeren.

2)

Artikel 32, stk. 1, i forordning nr. 810/2009, sammenholdt med dennes artikel 21, stk. 1, skal fortolkes således, at det er en betingelse for, at en medlemsstats kompetente myndigheder har pligt til at meddele et ensartet visum, at der, henset til den generelle situation i ansøgerens opholdsland og sidstnævntes egne forhold, der er fastlagt ud fra de oplysninger, som sidstnævnte har fremlagt, ikke næres begrundet tvivl om ansøgerens hensigt om at forlade medlemsstaternes område inden udløbet af det visum, der ansøges om.

3)

Forordning nr. 810/2009 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en bestemmelse i en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der fastsætter, at de kompetente myndigheder har de fornødne beføjelser til at meddele et ensartet visum til ansøgeren, når betingelserne for udstedelse, der er fastsat i denne kodeks, er opfyldt, uden udtrykkeligt at være forpligtet til at udstede dette visum, såfremt en sådan bestemmelse kan fortolkes i overensstemmelse med nævnte kodeks’ artikel 23, stk. 4, artikel 32, stk. 1, og artikel 35, stk. 6.