Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 27. februar 2014 — Transportes Jordi Besora SL mod Generalitat de Catalunya (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Cataluña — Spanien)

(Sag C-82/12) (1)

((Indirekte skatter - punktafgifter - direktiv 92/12/EØF - artikel 3, stk. 2 - mineralolier - detailsalgsafgift - begrebet »særligt øjemed« - overførsel af beføjelser til selvstyrende regioner - finansiering - et bestemt formål, der er fastlagt på forhånd - sundheds- og miljøudgifter))

2014/C 112/03

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de Cataluña

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Transportes Jordi Besora SL

Sagsøgt: Generalitat de Catalunya

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal Superior de Justicia de Cataluña — fortolkning af artikel 3, stk. 2, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (EFT L 76, s. 1) — mineralolier — særlig afgift på detailsalg af visse kulbrinter — andre indirekte afgifter end dem, som tjener specifikke formål — afgift, der tjener et formål, som kan opnås ved en anden harmoniseret afgift — afgift, der er indført samtidig med overførsel af visse beføjelser til regioner, og som delvist har til formål at dække regionernes udgifter forbundet med disse nye beføjelser — rent budgetmæssigt formål

Konklusion

Artikel 3, stk. 2, i direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed skal fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse, som indfører en afgift på detailsalg af mineralolier, såsom den omhandlede Impuesto sobre las Ventas Minoristas de determinados Hidrocarburos, idet en sådan afgift ikke kan anses for at forfølge et særligt øjemed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i denne bestemmelse, når denne afgift, der har til formål at finansiere udøvelsen af de omhandlede regionale myndigheders beføjelser på sundheds- og miljøområdet, ikke i sig selv sigter på at sikre beskyttelsen af sundheden og miljøet.

(1)  EUT C 138 af 12.5.2012.