|
20.4.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 114/19 |
Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 7. februar 2013 — Protimonopolný úrad Slovenskej republiky mod Slovenská sporiteľňa a.s. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Najvyšší súd Slovenskej republiky — Slovakiet)
(Sag C-68/12) (1)
(Begrebet kartel - aftale indgået mellem flere banker - konkurrerende virksomhed, der opererer på det relevante marked på angiveligt ulovlig vis - indvirkning - foreligger ikke)
2013/C 114/27
Processprog: slovakisk
Den forelæggende ret
Najvyšší súd Slovenskej republiky
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Protimonopolný úrad Slovenskej republiky
Sagsøgt: Slovenská sporiteľňa a.s.
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Najvyšší súd Slovenskej republiky — fortolkning af artikel 101, stk. 1 og 3, EUF — begrebet kartel — aftale indgået mellem flere banker med henblik på at opsige og undlade at forlænge aftaler om løbende konti med en konkurrerende virksomhed etableret i en anden medlemsstat — betydningen for kvalificeringen af en aftale som ulovlig af den omstændighed, som ikke var blevet gjort gældende på tidspunktet for aftalens indgåelse, at den konkurrerende virksomhed opererede ulovligt på det pågældende marked
Konklusion
|
1) |
Artikel 101 TEUF skal fortolkes således, at den omstændighed, at en virksomhed, der har lidt et tab som følge af et kartel med konkurrencebegrænsende formål, opererer på det relevante marked på angiveligt ulovlig vis ved indgåelsen af denne kartelaftale, er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt dette kartel udgør en overtrædelse af denne bestemmelse. |
|
2) |
Artikel 101, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at det for at fastslå, at der foreligger en konkurrencebegrænsende aftale, ikke er nødvendigt at godtgøre den personlige adfærd for den vedtægtsmæssige repræsentant eller et personligt samtykke i form af et mandat fra denne repræsentant til den adfærd, som vedkommendes underordnede, der har deltaget i et konkurrencebegrænsende møde, har udvist. |
|
3) |
Artikel 101, stk. 3, TEUF skal fortolkes således, at bestemmelsen kun finder anvendelse på en aftale, der er forbudt i henhold til artikel 101, stk. 1, TEUF, hvis den virksomhed, der påberåber sig bestemmelsen, fører bevis for, at de fire kumulative betingelser, som er foreskrevet i førstnævnte bestemmelse, er opfyldt. |