1.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/15

Sag anlagt den 12. august 2011 — Sport-pari mod Rådet

(Sag T-439/11)

2011/C 290/22

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sport-pari ZAO (Minsk, Belarus) (ved advokaterne V. Vaitkute Pavan, A. Smaliukas og E. Matulionyte)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets forordning (EU) nr. 588/2011 af 20. juni 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for præsident Lukashenko og visse embedsmænd i Belarus (EUT L 161, s. 1) annulleres for så vidt som den vedrører sagsøgeren

—

Rådets afgørelse 2011/357/FUSP af 20. juni 2011 om ændring af afgørelse 2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse embedsmænd i Belarus (EUT L 161, s. 25) annulleres for som vidt som den vedrører sagsøgeren

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført det hovedanbringende, at de anfægtede rådsforanstaltninger er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn. Sagsøgeren har navnlig gjort gældende, at Rådet med urette fastslog, at sagsøgeren a) er kontrolleret af Vladimir Peftiev, b) driver det nationale lotteri c) har forbindelse til eller er medvirkende til overtrædelser af valgstandarder og menneskerettigheder eller til overgreb mod civilsamfundet i Belarus, eller til indførsel af udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse.

Sagsøgeren har anført yderligere fire anbringender til støtte for søgsmålet.

1)

Første anbringende om, at sagsøgte har tilsidesat sin forpligtelse til at angive en tilstrækkelig begrundelse for at optage sagsøgeren på listen over de personer, som de restriktive foranstaltninger finder anvendelse på.

2)

Andet anbringende om, at sagsøgte har tilsidesat retten til forsvar og retten til en retfærdig rettergang, der er fastlagt i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 6 og 13 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, idet

—

sagsøgte på intet tidspunkt har angivet en detaljeret begrundelse for at optage sagsøgeren på listen over personer, som er undergivet de restriktive foranstaltninger, og

—

sagsøgte ikke har givet sagsøgeren mulighed for effektivt at udøve sin ret til forsvar, navnlig retten til at blive hørt og retten til adgang til en procedure, der gør det muligt effektivt at anmode om sletning fra listen over personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger.

3)

Tredje anbringende om, at sagsøgte har tilsidesat ejendomsretten, der er sikret i artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 1 i protokol nr. 1 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på en ubegrundet og uforholdsmæssig måde uden tungtvejende beviser.

4)

Fjerde anbringende om, at sagsøgte har tilsidesat proportionalitetsprincippet ved at pålægge en uforholdsmæssig begrænsning af sagsøgerens grundlæggende rettigheder uden at give de fornødne processuelle garantier og fremlægge tungtvejende beviser.