24.9.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/26


Sag anlagt den 12. juli 2011 — Arla Foods mod KHIM — Artax (Lactofree)

(Sag T-364/11)

2011/C 282/55

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Arla Foods AMBA (Viby J, Danmark) (ved advokat J. Hansen)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for Appelkammeret: Artax Beteiligungs- und Vermögensverwaltungs AG (Linz, Østrig)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 18. april 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1357/2009-2) annulleres, og EF-varemærkeregistrering nr. 4647533 for varer i klasse 5, 29, 30 og 32 erklæres ugyldig i overensstemmelse med afgørelse truffet af annullationsafdelingen den 11. september 2009.

Harmoniseringskontoret og den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger ved annullationsafdelingen, appelkammeret og Retten.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket »Lactofree« for varer i klasse 5, 29, 30 og 32 — EF-varemærkeregistrering nr. 4647533

Indehaver af EF-varemærket: Artax Beteiligungs- und Vermögensverwaltungs AG

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Arla Foods AMBA

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Den part, der har indgivet begæring om ugyldighed, har under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 artikel 53, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), begrundet denne med, at der findes en ældre EF-varemærkeregistrering nr. 4532751 for figurmærket »lactofree« (i farver) for varer i klasse 29.

Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen taget til følge for en del af varerne.

Appelkammerets afgørelse: Annullerede annullationsafdelingens afgørelse og afviste ugyldighedsbegæringen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 53, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, da appelkammeret begik fejl ved sammenligningen af tegnene, og dermed i den samlede vurdering af risikoen for forveksling mellem figurmærkerne »lactofree« og »Lactofree«.