Sag anlagt den 4. maj 2011 — Lidl Stiftung mod KHIM — Lactimilk (BELLRAM)

(Sag T-237/11)

2011/C 204/46

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Lidl Stiftung & Co. KG (Neckarsulm, Tyskland) (ved advokat T. Träger)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Lactimilk, SA (Madrid, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Lidl Stiftung & Co. KG

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »BELLRAM« for varer i klasse 29 — EF-varemærkeansøgning nr. 5074281

Indehaver af de i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Lactimilk, SA

De påberåbte varemærker eller tegn: spansk varemærkeregistrering nr. 2414439 af figurmærket »RAM« for varer i klasse 29; spansk varemærkeregistrering nr. 98550 af figurmærket »Ram« for varer i klasse 29; spansk varemærkeregistrering nr. 151890 af ordmærket »RAM« for varer i klasse 29

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort fem anbringender gældende.

Med det første anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 63, stk. 2, og artikel 75 og 76 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 (herefter »varemærkeforordningen«) og retten til at blive hørt, idet appelkammeret ikke opfordrede parterne til at fremkomme med deres bemærkninger til appelkammerets hensigt om at udbytte den relevante registrering, der var påberåbt til støtte for indsigelsen, med en anden.

Med det andet anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter varemærkeforordningens artikel 41, sammenholdt med gennemførelsesforordningens regel 15, stk. 2, litra f), idet appelkammeret tog hensyn til varer, der ikke på behørig vis var identificerede i indsigelsesskrivelsen og indenfor tidsfristen for at rejse indsigelse.

Med det tredje anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter varemærkeforordningens artikel 42, stk. 2, artikel 42, stk. 3, og artikel 15, idet appelkammeret ikke på behørig vis vurderede omfanget af de registrerede varer i forhold til det bevis for brug, der var indgivet.

Med det fjerde anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter varemærkeforordningens artikel 76, sammenholdt med gennemførelsesforordningens regel 50, stk. 1, og regel 19, stk. 1 og 3, idet appelkammeret fejlagtigt tog hensyn til, at det ældre varemærke havde en høj grad af særpræg.

Endelig gør sagsøgeren med det femte anbringende gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), idet appelkammeret forkert antog, at der var en høj grad af lighed mellem varerne. Med hensyn til ligheden mellem tegnene undlod appelkammeret at lægge til grund, at tegnene ikke ligner hinanden eller at de kun ligner hinanden i svag grad, på grund af den ensartede karakter af »BELLRAM« i det spanske sprog. Tegnene »BELLRAM« og »RAM« kan ikke forveksles med hinanden, fordi varerne kun ligner hinanden i svag grad og tegnene ikke ligner hinanden eller kun ligner hinanden i svag grad.