|
7.5.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 139/27 |
Sag anlagt den 17. marts 2011 — Cofra mod KHIM — O2 (can do)
(Sag T-162/11)
2011/C 139/51
Stævningen er affattet på tysk
Parter
Sagsøger: Cofra Holding AG (Zug, Schweiz) (ved advokaterne K.-U. Jonas og J. Bogatz)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: O2 Holdings Ltd (Slough, Det Forenede Kongerige)
Sagsøgerens påstande
|
— |
Afgørelse truffet den 10. januar 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 242/2009-4) annulleres. |
|
— |
Harmoniseringskontoret og i givet fald de andre parter i sagen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: O2 Holding Ltd.
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »can do« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 25, 35, 36, 38 og 43
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Cofra Holding AG
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket »CANDA« for varer i klasse 25
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen ikke taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 15 og artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (1) samt af regel 22 i forordning (EF) nr. 2868/95 (2), da appelkammeret ved bedømmelsen af beviset for retsbevarende brug har anlagt en for snæver målestok og ikke har taget hensyn til de særlige distributionsforhold i sagsøgerens virksomhed. Derudover er der sket en tilsidesættelse af artikel 76, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009, da appelkammeret med urette ikke har taget hensyn til forskellige bilag, der er blevet fremlagt som bevis for retsbevarende brug af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke. Endelig foreligger der en tilsidesættelse af artikel 75, andet punktum, i forordning (EF) nr. 207/2009, da appelkammeret ikke har gjort sagsøgeren bekendt med, at det anså de fremlagte beviser for brug for ikke at være tilstrækkelige, og ikke har givet sagsøgeren mulighed for i forbindelse med en mundtlig forhandling at fremlægge yderligere beviser.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303, s. 1)