7.5.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 139/25 |
Sag anlagt den 14. marts 2011 — Zenato Azienda Vitivinicola mod KHIM — Camera di Commercio, Industria, Artigianato e Agricoltura di Verona (Ripassa Zenato)
(Sag T-154/11)
2011/C 139/47
Stævningen er affattet på italiensk
Parter
Sagsøger: Zenato Azienda Vitivinicola Srl (Peschiera del Garda, Italien) (ved advokat A. Rizzoli)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Camera di Commercio Industria, Artigianato e Agricoltura di Verona (Verona, Italien)
Sagsøgerens påstande
— |
Det fastslås, at den foreliggende stævning og bilagene hertil kan antages til realitetsbehandling. |
— |
Afgørelsen truffet af appelkammeret (punkt 1, 2 og 3 i konklusionen) annulleres, for så vidt som den giver medhold i påstanden og indsigelsen, afslår registreringsansøgningen i sin helhed og pålægger sagsøgeren at betale den anden parts omkostninger i indsigelsessagen og klagesagen. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Zenato Azienda Vitivinicola Srl
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket der indeholder ordbestanddelen »RIPASSA ZENATO« (registreringsansøgning nr. 5 877 865) for varer i klasse 33
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Camera di Commercio Industria, Artigianato e Agricoltura di Verona
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det italienske ordmærke »RIPASSO« (nr. 682 213) for varer i klasse 33
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet
Appelkammerets afgørelse: Indsigelsen taget til følge og registreringsansøgningen afslået i sin helhed
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.