9.4.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 113/19


Sag anlagt den 15. februar 2011 — Stichting Corporate Europe Observatory mod Kommissionen

(Sag T-93/11)

2011/C 113/37

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Stichting Corporate Europe Observatory (Amsterdam, Nederlandene) (ved solicitor S. Crosby og advokat S. Santoro)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Kommissionens beslutning af 6. december 2010 i sagen GESTDEM 2009/2508 er i strid med forordning nr. 1049/2001 (1), og den annulleres som følge heraf.

Europa-Kommissionen tilpligtes i henhold til artikel 87 i Rettens procesreglement at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 6. december 2010 i sagen GESTDEM 2009/2508, der i henhold til forordning nr. 1049/2001 gav afslag på fuld aktindsigt i flere dokumenter vedrørende handelsmæssige forhandlinger mellem EU og Indien.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort et anbringende gældende vedrørende urigtig anvendelse af artikel 4, stk. 1, litra a), tredje led, i forordning nr. 1049/2001, idet undtagelsen om internationale forbindelser ikke kan finde anvendelse i den foreliggende sag, henset til at alle de dokumenter, der er søgt om aktindsigt i, er offentligt domæne.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).