20.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/23


Rettens dom af 18. januar 2017 — Andersen mod Kommissionen

(Sag T-92/11) (1)

((Statsstøtte - befordring med jernbane - støtte ydet af de danske myndigheder til den offentlige virksomhed Danske Statsbaner - kontrakter om offentlig trafikbetjening inden for personbefordring med jernbane mellem København og Ystad - afgørelse, hvorved støtten på visse betingelser erklæres forenelig med det indre marked - tidsmæssig anvendelse af materielle retsregler - tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse - åbenbart urigtigt skøn))

(2017/C 086/30)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Jørgen Andersen (Ballerup, Danmark) (ved advokaterne J. Rivas Andrés og M.- I. Rantou)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Armati og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Kongeriget Danmark (ved C. Thorning, som befuldmægtiget, bistået af advokat R. Holdgaard) og Danske Statsbaner (DSB) (København, Danmark) (ved advokat M. Honoré)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Dansk Tog (København, Danmark) (ved advokaterne G. van de Walle de Ghelcke, J. Rivas Andrés og F. Nissen Morten)

Sagens genstand

Påstand i henhold til artikel 263 TEUF om delvis annullation af Kommissionens afgørelse 2011/3/EU af 24. februar 2010 vedrørende kontrakter om offentlig trafikbetjening mellem Transportministeriet og Danske Statsbaner (statsstøtte C 41/08 (ex NN 35/08)) (EUT 2011, L 7, s. 1).

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 2, i Kommissionens afgørelse 2011/3 af 24. februar 2010 vedrørende kontrakter om offentlig trafikbetjening mellem Transportministeriet og Danske Statsbaner (statsstøtte C 41/08 (ex NN 35/08) annulleres, for så vidt som den vedrører betalingen af 21. december 2009.

2)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)

Jørgen Andersen, Europa-Kommissionen, Dansk Tog, Kongeriget Danmark og Danske Statsbaner (DSB) bærer deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 103 af 2.4.2011.