KENDELSE AFSAGT AF PERSONALERETTENS PRÆSIDENT

8. september 2011

Sag F-51/11 R

Dimitrios Pachtitis

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – særlige rettergangsformer – begæring om udsættelse af gennemførelse«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 278 TEUF og 157 EA samt artikel 279 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Dimitrios Pachtitis har nedlagt påstand om suspension af den af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) trufne afgørelse af 14. februar 2011, hvori han indbydes til på ny at gå op til adgangsprøverne til den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/77/06, til opfyldelse af Personalerettens dom af 15. juni 2010, Pachtitis mod Kommissionen (sag F-35/08, der verserer som appelsag for Den Europæiske Unions Ret under sagsnummer T-361/10 P).

Udfald:      Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

Sammendrag

1.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – »fumus boni juris« – uopsættelighed – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen – rækkefølge for undersøgelse og metode til efterprøvelse – skønsbeføjelse for dommeren i sager om foreløbige forholdsregler

(Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Personalerettens procesreglement, art. 102, stk. 2)

2.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – hovedsagen kan umiddelbart antages til realitetsbehandling

(Art. 278 TEUF; Personalerettens procesreglement, art. 102, stk. 2)

3.      Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – forberedende akt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

4.      Annullationssøgsmål – søgsmål anlagt til prøvelse af en afgørelse, der bekræfter en ikke rettidigt anfægtet afgørelse – afvisning

1.      De omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og som gør, at begæringen umiddelbart forekommer berettiget (fumus boni juris), er kumulative, således at en begæring om foreløbige forholdsregler skal forkastes, når en af dem ikke er opfyldt. Den retsinstans, der skal træffe afgørelse om foreløbige forholdsregler, skal i givet fald ligeledes foretage en interesseafvejning.

Den retsinstans, der skal træffe afgørelse om foreløbige forholdsregler, råder inden for rammerne af denne helhedsundersøgelse over et vidt skøn og kan frit under hensyn til sagens særegenheder afgøre, hvorledes de forskellige betingelser skal efterprøves samt rækkefølgen for denne undersøgelse, når ingen bestemmelse pålægger den at anvende et forud fastsat skema for vurderingen af nødvendigheden af at træffe foreløbig afgørelse.

(jf. præmis 15 og 16)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 10. september 1999, sag T-173/99, Elkaïm og Mazuel mod Kommissionen, præmis 18

Personaleretten: 3. juli 2008, sag F-52/08 R, Plasa mod Kommissionen, præmis 21 og 22 og den deri nævnte retspraksis

2.       Spørgsmålet, om hovedsagen kan antages til realitetsbehandling, bør som hovedregel ikke behandles under en sag om foreløbige forholdsregler, men bør forbeholdes gennemgangen af nævnte søgsmål, bortset fra det tilfælde, hvor det umiddelbart forekommer, at dette bør afvises. Såfremt der blev truffet afgørelse om realitetsbehandlingen allerede under sagen om de foreløbige forholdsregler, når en realitetsbehandling ikke er helt udelukket ud fra en umiddelbar betragtning, ville dette nemlig reelt foregribe Rettens afgørelse vedrørende hovedsagen.

(jf. præmis 17)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 4. februar 1999, sag T-196/98 R, Peña Abizanda m.fl. mod Kommissionen, præmis 10 og den deri nævnte retspraksis

Personaleretten: 14. december 2006, sag F-120/06 R, Dálnoky mod Kommissionen, præmis 41

3.      Den blotte opfordring til at gå op til adgangsprøverne til en udvælgelsesprøve er ikke en akt, der indeholder et klagepunkt, for så vidt som den ikke berører sagsøgerens mulighed for at bestå de pågældende prøver og dernæst ved udvælgelsesprøverne opnå bedømmelser, som muliggør hans opførelse på reservelisten.

(jf. præmis 21)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 22. juni 1990, forenede sager T-32/89 og T-39/89, Marcopoulos mod Domstolen, præmis 22

Personaleretten: 23. september 2009, sag F-22/05 RENV, Neophytou mod Kommissionen, præmis 71

4.      Et annullationssøgsmål, der er anlagt til prøvelse af en afgørelse, som blot er udtryk for en bekræftelse af en tidligere afgørelse, som ikke er blevet anfægtet inden for de foreskrevne frister, skal afvises. En afgørelse er blot en bekræftelse af en tidligere afgørelse, når den ikke indeholder et nyt element i forhold til den tidligere akt, og når der ikke forud er indledt en fornyet vurdering af adressatens retstilling.

(jf. præmis 28)

Henvisning til:

Domstolen: 9. marts 1978, sag 54/77, Herpels mod Kommissionen, præmis 11-14; 10. december 1980, sag 23/80, Grasselli mod Kommissionen, præmis 18

Retten i Første Instans: 26. oktober 2000, forenede sager T-83/99 – T-85/99, Ripa di Meana m.fl. mod Parlamentet, præmis 33 og 34

Personaleretten: 19. december 2006, sag F-78/06, Suhadolnik mod Domstolen, præmis 31 og 32; 15. juli 2008, sag F-28/08, Pouzol mod Revisionsretten, præmis 45