9.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/30


Sag anlagt den 4. maj 2011 — ZZ mod Den Europæiske Ombudsmand

(Sag F-54/11)

2011/C 204/55

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne L. Levi og A. Blot)

Sagsøgt: Den Europæiske Ombudsmand

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om at anvende sanktionen fjernelse fra tjenesten uden tab af pensionsrettigheder over for sagsøgeren. Følgelig en påstand om, principalt, at genindsætte sagsøgeren i dennes stilling, og, subsidiært, at tilkende hende et beløb svarende til den aflønning, som hun ville have oppebåret mellem ikrafttrædelsesdatoen for fjernelsen fra tjenesten og den dato, hvor hun når pensionsalderen. I alle tilfælde tilkendes sagsøgeren et beløb i erstatning for lidt ikke-økonomisk tab.

Sagsøgerens påstande

Annullation af den disciplinære afgørelse truffet af Den europæiske Ombudsmand den 20. juli 2010 om at anvende sanktionen fjernelse fra tjenesten uden tab af pensionsrettigheder over for sagsøgeren.

Om fornødent annullation af afgørelsen af 18. januar 2011 om udtrykkelig afvisning af klagen.

Om fornødent:

principalt fastslås, at en annullation af afgørelsen om fjernelse fra tjenesten medfører, at sagsøgeren genindsættes med tilbagevirkende kraft fra ikrafttrædelsesdatoen for afgørelsen om fjernelse fra tjenesten, i sin stilling som fuldmægtig i lønklasse A5, løntrin 2, samt medfører betaling af de økonomiske rettigheder, som hun har ret til for hele denne periode, med tillæg af morarenter beregnet med Den Europæiske Centralbanks rentesats, forhøjet med 2 procentpoint.

subsidiært tilpligtes sagsøgte at betale et beløb, som svarer til den aflønning, sagsøgeren ville have oppebåret fra ikrafttrædelsesdatoen for hendes fjernelse fra stillingen i august 2010 indtil den måned, hvor hun når pensionsalderen, i juli 2040, og at foretage en tilsvarende regulering af sagsøgerens pensionsrettigheder.

under alle omstændigheder tilpligtes sagsøgte at betale et beløb på 65 000 EUR i erstatning for det af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske tab.

Den Europæiske Ombudsmand tilpligtes at betale sagens omkostninger.