30.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/23


Personalerettens dom (Første Afdeling) af 17. oktober 2013 — BF mod Revisionsretten

(Sag F-69/11) (1)

(Personalesag - procedure med henblik på besættelse af en direktørstilling - udvælgelseskomitéens rapport - begrundelse - fravær - ulovligheden af afgørelsen om udnævnelse - betingelser)

2013/C 352/42

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: BF (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Revisionsretten for Den Europæiske Union (ved T. Kennedy og J. Vermer, som befuldmægtigede, bistået at D. Waelbroeck)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Revisionsrettens afgørelse om ikke at udnævne sagsøgeren i stillingen som direktør for afdelingen for menneskelige ressourcer og om at udnævne en anden ansøger i stillingen

Konklusion

1)

Afgørelserne, der blev truffet den 18. november 2010, hvorved Revisionsretten for Den Europæiske Union udnævnte Z i stillingen som direktør for afdelingen for menneskelige ressourcer og BF blev meddelt afslag på ansøgningen om denne stilling, annulleres.

2)

Det er ufornødent at tage stilling til påstanden fra Revisionsretten om at lade stævningens bilag A 7 og A 11 udgå af sagens akter.

3)

I øvrigt frifindes Revisionsretten.

4)

Revisionsretten bærer sine egne omkostninger og betaler de af BF afholdte omkostninger.


(1)  EUT C 282 af 24.9.2011, s. 52.