Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 14. december 2011 – Corpul Naţional al Poliţiştilor mod Ministerul Administraţiei şi Internelor (MAI) m.fl.

(Sag C-434/11)

»Præjudiciel forelæggelse – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – lovligheden af en national lovgivning, hvorved der fastsættes en lønnedgang for flere kategorier af offentligt ansatte – manglende gennemførelse af EU-retten – Domstolen åbenbart inkompetent«

Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – anmodning om fortolkning af Unionens charter om grundlæggende rettigheder – national lovgivning, der ikke udgør en foranstaltning til gennemførelse af EU-retten – Domstolen ikke kompetent (art. 6, stk. 1, TEU; art. 267 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 51, stk. 1) (jf. præmis 13 og 15-17 samt domskonkl.)

Angående

Anmodning om præjudiciel afgørelse – Tribunalul Alba – fortolkning af artikel 17, stk. 1, samt artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – lovligheden af en national lovgivning, der fastsætter en lønnedgang for flere kategorier af offentligt ansatte – tilsidesættelse af ejendomsretten og principperne om ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling.

Konklusion

Den Europæiske Unions Domstol har ikke kompetence til at besvare det spørgsmål, som Tribunalul Alba (Rumænien) har forelagt ved afgørelse af 28. juli 2011.