Domstolens kendelse (Første Afdeling) af 15. december 2011 – INNO mod Unie van Zelfstandige Ondernemers m.fl.

(Sag C-126/11)

»Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit – direktiv 2005/29/EF – urimelig handelspraksis – national lovgivning, der forbyder annoncer med eller som antyder prisnedsættelse«

Tilnærmelse af lovgivningerne – virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne – direktiv 2005/29 – national lovgivning, der fastsætter et generelt forbud mod annoncer om prisnedsættelser eller som antyder prisnedsættelse i den periode, som går forud for udsalgsperioden – ikke tilladt – betingelse (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29) (jf. præmis 32 og domskonkl.)

Angående

Anmodning om præjudiciel afgørelse – Hof van Cassatie van België – fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149, s. 22).

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) skal fortolkes således, at det er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, der fastsætter et generelt forbud mod annoncer om prisnedsættelser eller som antyder prisnedsættelse i den periode, som går forud for udsalgsperioden, for så vidt som denne bestemmelse forfølger et formål om beskyttelse af forbrugerne.