10.3.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 73/20 |
Sag anlagt den 22. december 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien
(Sag C-678/11)
2012/C 73/35
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved W. Roels og F. Jimeno Fernández, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Spanien
Sagsøgerens påstande
— |
Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 TEUF (tidligere artikel 49 TEF) og EØS-aftalens artikel 36, idet det har vedtaget og opretholdt bestemmelserne i artikel 46, litra c), i den konsoliderede tekst til lov om regulering af pensionsordninger og pensionsfonde, artikel 86 i kongeligt lovdekret nr. 6/2004 af 29. oktober om stadfæstelse af den konsoliderede tekst til lov om organiseringen og overvågningen af privatforsikringssektoren, artikel 10 i kongeligt lovdekret nr. 5/2004 om stadfæstelse af den konsoliderede tekst til lov om indkomstbeskatning af ikke-hjemmehørende personer og artikel 47 i lov nr. 58/2003 af 17. december om den almindelige beskatning, i henhold til hvilke bl.a. udenlandske pensionsfonde, som er etableret i andre medlemsstater, og som udbyder erhvervspensionsordninger i Spanien, samt forsikringsselskaber, der driver virksomhed i Spanien efter reglerne om den frie udveksling af tjenesteydelser, har pligt til at udnævne en skatterepræsentant, der er hjemmehørende i Spanien. |
— |
Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
1) |
De nævnte bestemmelser i den spanske skattelovgivning pålægger ikke-hjemmehørende skattepligtige en pligt til at udpege en skatterepræsentant, der er hjemmehørende i Spanien. I praksis er denne pligt pålagt udenlandske pensionsfonde, som er etableret i andre medlemsstater, og som udbyder erhvervspensionsordninger i Spanien, samt forsikringsselskaber, der driver virksomhed i Spanien efter reglerne om den frie udveksling af tjenesteydelser. |
2) |
Kommissionen finder, at pligten til at udpege en i Spanien hjemmehørende skatterepræsentant i de nævnte tilfælde udgør en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser, eftersom den medfører en yderligere byrde for de pågældende fysiske og juridiske personer, der er nødsaget til at gøre brug af en sådan repræsentants ydelser. Denne pligt udgør tillige en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser for personer og virksomheder, der er etableret i andre medlemsstater, og som ønsker at udbyde skatterepræsentationsydelser til fysiske eller juridiske personer, der driver virksomhed i Spanien. |
3) |
Den pågældende lovgivning er i strid med artikel 56 TEUF (tidligere artikel 49 TEF) og EØS-aftalens artikel 36. |