24.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 89/3

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Oradea (Rumænien) den 27. december 2011 — SC Scandic Distilleries SA mod Direcția Generală de Administrare a Marilor Contribuabili

(Sag C-663/11)

2012/C 89/05

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Oradea

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SC Scandic Distilleries SA

Sagsøgt: Direcția Generală de Administrare a Marilor Contribuabili

Præjudicielle spørgsmål

1)

Udgør de rumænske skattemyndigheders afvisning af en anmodning om godtgørelse af punktafgifter en tilsidesættelse af EU-lovgivningen (såvel artikel 7 og 22 i direktiv 92/12/EØF (1) som betragtningerne til direktivet), henset til:

a)

at den erhvervsdrivende, som anmoder om godtgørelse af punktafgifterne, har bevist, at alle de i den rumænske lovgivning fastlagte tekniske betingelser for at efterkomme anmodningen om godtgørelse er opfyldt, og i særlig grad betingelserne vedrørende: (i) bevis for betaling af punktafgifterne i Rumænien; (ii) bevis for afsendelse af de varer, som var punktafgiftspligtige i en anden medlemsstat

b)

at visse af de dokumenter, som i henhold til kravene i den rumænske skattelovgivning (artikel 192f i skatteloven, punkt 18d i gennemførelsesbestemmelserne i regeringsbeslutning nr. 44/2004 og bilag 11 i skattelovens afsnit VII) skulle ledsage anmodningen om godtgørelse, først kunne indsendes efter levering af de varer, som var punktafgiftspligtige i en anden medlemsstat

c)

at den rumænske skattelovgivning (punkt 18d, stk. 4, i gennemførelsesbestemmelserne, som henviser til artikel 135 i loven om skatteprocedure) fastsætter en generel frist på fem år for anmodninger om godtgørelse/tilbagebetaling?

2)

Skal artikel 22, stk. [2], litra a), i direktiv 92/12/EØF fortolkes således, at en erhvervsdrivende, som ikke indsender en anmodning om afgiftsgodtgørelse i den medlemsstat, hvor punktafgifterne er erlagt, inden levering af de punktafgiftspligtige varer til en anden medlemsstat, hvor varerne overgår til forbrug, fortaber sin ret til godtgørelse af de erlagte punktafgifter?

3)

Hvis det andet spørgsmål besvares bekræftende, er en afgørelse, hvormed den erhvervsdrivende fortaber retten til godtgørelse af punktafgifter, og som indebærer en dobbeltbeskatning af de samme punktafgiftspligtige varer (i henholdsvis medlemsstaten, hvor de punktafgiftspligtige varer oprindeligt overgik til forbrug, og i den medlemsstat, hvor varerne er bestemt til forbrug), da i overensstemmelse med princippet om afgiftsneutralitet?

4)

Hvis det andet spørgsmål besvares bekræftende, er den meget korte periode mellem datoen for betaling af punktafgifter for varer, der overgår til forbrug i en medlemsstat, og datoen for afsendelse af de punktafgiftspligtige varer til en anden medlemsstat, hvor de er bestemt til forbrug, da i overensstemmelse med ækvivalens- og effektivitetsprincippet? Har det i denne henseende nogen betydning, at den generelle frist for anmodning om godtgørelse/tilbagebetaling af en afgift, en skat eller et bidrag i den pågældende medlemsstat er betydeligt længere?

(1)  Rådets direktiv 92/12/EØF af 25.2.1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (EFT L 76, s. 1).