5.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/15


Appel iværksat den 6. december 2011 af Brighton Collectibles, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 27. september 2011 i sag T-403/10 — Brighton Collectibles mod KHIM — Felmar

(Sag C-624/11 P)

2012/C 133/27

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Brighton Collectibles, Inc. (ved avocat J. Horn)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Felmar

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom i sag T-403/10 ophæves.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de af Brighton Collectibles, Inc. afholdte omkostninger.

Selskabet Felmar tilpligtes at bære sine egne omkostninger såfremt det indtræder i sagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med denne appel har appellanten gjort gældende, at Retten hverken foretog en gyldig bedømmelse af de beviser, som appellanten forelagde den, eller gav en tilstrækkelig begrundelse for afgørelsen for så vidt angår den påberåbte nationale ret, nærmere bestemt den irske og den britiske retspraksis vedrørende »Passing off«. Retten tilsidesatte følgelig bestemmelserne i artikel 8, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (1).


(1)  EUT L 78, s. 1.