11.2.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 39/10


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 25. november 2011 — Gas Natural SDG, SA og Bizcaia Energia, S.L. mod Administración del Estado, Endesa S.A., Hidroeléctrica del Cantábrico, S.A. og Iberdrola, S.A

(Sag C-591/11)

(2012/C 39/18)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Gas Natural SDG, SA og Bizcaia Energia, S.L.

Sagsøgte: Administración del Estado, Endesa S.A., Hidroeléctrica del Cantábrico, S.A. og Iberdrola, S.A.

Præjudicielt spørgsmål

Kan artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (1) og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF fortolkes således, at den ikke er til hinder for anvendelse af nationale retsforskrifter som de i nærværende sag omhandlede, hvis formål og virkning er at nedsætte betalingen for elektricitetsproduktion med et beløb svarende til værdien af de kvoter for drivhusgasemissioner, der er blevet tildelt gratis i den relevante periode?


(1)  EUT L 275, s. 32.