18.2.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 49/15


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Karlsruhe (Tyskland) den 24. november 2011 — Philipp Seeberger mod Studentenwerk Heidelberg

(Sag C-585/11)

2012/C 49/24

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Karlsruhe

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Philipp Seeberger

Sagsøgt: Studentenwerk Heidelberg

Præjudicielt spørgsmål

Er unionsretten til hinder for en national ordning, hvorefter der ikke kan gives uddannelsesstøtte til et studium i en anden medlemsstat udelukkende af den grund, at den uddannelsessøgende, der har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed, ved studiets påbegyndelse ikke har haft fast bopæl i mindst tre år i sin oprindelsesmedlemsstat (1)?


(1)  Artikel 20 og 21 i traktaten om EU’s funktionsmåde (TEUF) — unionsborgerskab og fri bevægelighed.