3.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 355/9


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Giessen (Tyskland) den 19. september 2011 — Heilberufsgerichtliches Verfahren mod Kostas Konstantinides

(Sag C-475/11)

2011/C 355/14

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Berufsgericht für Heilberufe bei dem Verwaltungsgericht Giessen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Kostas Konstantinides

Sagsøgt: Landesärztekammer Hessen

Præjudicielle spørgsmål

A.

Spørgsmål angående artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (1):

1)

Er bestemmelsen i § 12, stk. 1, i adfærdskodeksen for læger i Hessen (Berufsordnung für die Ärztinnen und Ärzte in Hessen) af 2. september 1998 (HÄBI.1998, s. I–VIII), senest ændret den 1. december 2008 (HÄBI. 2009, s. 49) — (herefter »adfærdskodeksen«) — en af de faglige adfærdsregler, som i tilfælde af, at en tjenesteyder i værtsmedlemsstaten ikke overholder dem, medfører, at der kan gennemføres en sag for en faglig domstol, nemlig en disciplinærsag, angående en grov faglig forsømmelse, som er direkte og specifikt knyttet til forbrugerbeskyttelse og sikkerhed?

2)

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: Gælder dette også i tilfælde af, at der i det gældende takstregulativ for læger (Gebührenordnung für Ärzte (herefter »GOÄ«)) i værtsmedlemsstaten ikke findes noget takstnummer for den operation, som tjenesteyderen (her: lægen) har gennemført?

3)

Er bestemmelserne om reklame, der strider mod adfærdskodeksen (§ 27, stk. 1–3, sammenholdt med afsnit D, nr. 13 i adfærdskodeksen), blandt de faglige adfærdsregler, som i tilfælde af, at en tjenesteyder i værtsmedlemsstaten ikke overholder dem, medfører, at der kan gennemføres en sag for en faglig domstol, nemlig en disciplinærsag, angående en grov faglig forsømmelse, som er direkte og specifikt knyttet til forbrugerbeskyttelse og sikkerhed?

B.

Spørgsmål angående artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv 2005/36/EF:

Udgør de ændringsbestemmelser til § 3, stk. 1 og 3, i delstaten Hessens lov om erhvervsrepræsentationer, erhvervsudøvelse, efteruddannelse og faglig jurisdiktion for læger, tandlæger, dyrlæger, apotekere, psykologiske psykoterapeuter og børne- og ungdomspsykoterapeuter (lov om den lægelige profession) (Hessisches Gesetz über die Berufsvertretungen, die Berufsausübung, die Weiterbildung und die Berufsgerichtsbarkeit der Ärzte, Zahnärzte, Tierärzte, Apotheker, Psychologischen Psychotherapeuten und Kinder- und Jugendlichenpsychotherapeuten, [herefter »Heilberufsgesetz«]) som affattet i bekendtgørelse af 7. februar 2003 (GVBl. I s. 123), senest ændret ved lov af 24. marts 2010 (GVBl. I s. 123), gennem tredje lov om ændring af Heilberufsgesetz af 16. oktober 2006 (GVBl. I s. 519) en korrekt gennemførelse af førnævnte bestemmelser i direktiv 2005/36/EF, idet det erklæres, at både de relevante adfærdskodekser og bestemmelserne om faglig jurisdiktion i sjette afsnit i Heilberufsgesetz kan anvendes fuldt og helt på de tjenesteydere (her: læger), der inden for rammerne af den fri udveksling af tjenesteydelser i henhold til artikel 57 TEUF (tidligere artikel 50 TEF) midlertidigt udøver deres virksomhed i værtsmedlemsstaten?


(1)  EUT L 255, s. 22.