|
19.11.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 340/10 |
Appel iværksat den 2. september 2011 af Timehouse GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 6. juli 2011 i sag T-235/10 — Timehouse GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag C-453/11 P)
2011/C 340/16
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Timehouse GmbH (ved Rechtsanwalt V. Knies)
Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 6. juli 2011 i sag T-235/10 ophæves i sin helhed, afgørelse truffet den 11. marts 2011 af Første Appelkammer i klagesag R 942/2009-1 annulleres og Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
|
— |
Subsidiært ophæves dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 6. juli 2011 (sag T-235/11) i sin helhed og sagen hjemvises til Retten med henblik på fornyet behandling og afgørelse om sagens realitet, idet der tages hensyn til Den Europæiske Unions Domstols opfattelse, og Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Den Europæiske Unions Ret har med henblik på bedømmelsen af særpræget i henhold til artikel 7, stk. 1, nr. 2), i forordning (EF) nr. 207/2009 (1) ikke anvendt det relevante kriterium, nemlig helhedsindtrykket, af det omhandlede varemærke 7 378 888 rigtigt for de varer, der skal registreres, »juvelerarbejder, smykker, ure og kronometriske instrumenter«, idet Retten med henblik på begrundelsen af sin afgørelse alene efterprøvede, om varemærkets enkelte bestanddele manglede fornødent særpræg. Ved ud fra det (formentlig) manglende særpræg ved de enkelte varemærkebestanddele at konkludere, at det ansøgte varemærke som helhed mangler særpræg, er den anfægtede afgørelse blevet støttet på den ulovlige formodning/konklusion, at et varemærke, hvis enkelte bestanddele ikke har særpræg, heller ikke som kombinationen af sine bestanddele kan have særpræg. Da varemærket imidlertid samlet set har særpræg, er der også allerede ved appelkammerets afgørelse, som er blevet stadfæstet af Den Europæiske Unions Ret, blevet begået en fejl.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker, EUT L 78, s. 1.