22.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/25

1)

Indebærer den ikke tilladte praksis, der er omhandlet i punkt 31 i bilag I til direktiv 2005/29/EF (1), at erhvervsdrivende er forhindret i at oplyse forbrugerne om, at de har vundet en præmie eller et tilsvarende gode, når faktum er, at forbrugeren opfordres til at afholde en udgift, herunder en bagatelagtig (de minimis) udgift, i forbindelse med indløsningen af præmien eller det tilsvarende gode?

2)

Vil det, såfremt den erhvervsdrivende tilbyder forbrugeren flere forskellige metoder med hensyn til at indløse præmien eller det tilsvarende gode, udgøre en tilsidesættelse af bilag I, punkt 31, hvis den handling, som skal udføres for at benytte en af indløsningsmetoderne, indebærer, at forbrugeren skal påtage sig udgifter, herunder bagatelagtige (de minimis) udgifter?

3)

Såfremt det ikke udgør en tilsidesættelse af bilag I, punkt 31, hvis indløsningsmetoden alene får forbrugeren til at påtage sig en bagatelagtig (de minimis) udgift, hvorledes skal den nationale ret afgøre, hvorvidt sådanne udgifter er bagatelagtige? Skal sådanne udgifter nærmere bestemt være fuldt ud påkrævede

4)

Skal anvendelsen af udtrykket »fejlagtigt indtryk« i punkt 31 forstås således, at den opstiller en yderligere betingelse ud over betingelsen om, at forbrugeren skal betale et pengebeløb eller påtage sig udgifter for at indløse præmien, for at den nationale ret kan fastslå, at bestemmelserne i punkt 31 er blevet tilsidesat?

5)

I bekræftende fald, hvorledes skal den nationale ret da afgøre, hvorvidt der er skabt et sådant »fejlagtigt indtryk«? Er den nationale ret ved afgørelsen af, om der er skabt et »fejlagtigt indtryk« nærmere bestemt forpligtet til at tage hensyn til præmiens relative værdi sammenlignet med udgiften til at indløse den? Såfremt dette besvares bekræftende, skal denne »relative værdi« da bedømmes i forhold til: