29.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 319/10


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 10. august 2011 — Jutta Leth mod Republikken Østrig, Land Niederösterreich

(Sag C-420/11)

2011/C 319/17

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Jutta Leth

Sagsøgt: Republikken Østrig, Land Niederösterreich

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 3 i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 (1), som affattet ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 (2), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 (3), (herefter »miljøindvirkningsdirektivet«) fortolkes således, at

1)

begrebet »materielle goder« kun omfatter de fysiske goder som sådanne, eller omfatter de også deres værdi,

2)

vurderingen af indvirkningen på miljøet også tjener til at beskytte private mod formuetab derved, at værdien af deres faste ejendom formindskes?


(1)  Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.6.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40).

(2)  Rådets Direktiv 97/11/EF af 3.3.1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 73, s. 5).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26.5.2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse — Erklæring fra Kommissionen (EUT L 156, s. 17).