1.10.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 290/4 |
Appel iværksat den 22. juli 2011 af Région Nord-Pas-de-Calais til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 12. maj 2011 i forenede sager T-267/08 og T-279/08, Région Nord-Pas-de-Calais og Communauté d'Agglomération du Douaisis mod Kommissionen
(Sag C-389/11 P)
2011/C 290/06
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Région Nord-Pas-de-Calais (ved avocats M. Cliquennois og F. Cavedon)
De andre parter i appelsagen: Communauté d'Agglomération du Douaisis, Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 12. maj 2011 i forenede sager T-267/08 og T-279/08 ophæves. |
— |
Der gives Région Nord-Pas-de-Calais medhold i de påstande, som regionen har nedlagt i sagen i første instans. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har anført to anbringender til støtte for appellen.
Med det første anbringende foreholder Région Nord-Pas-de-Calais Retten at have nægtet at undersøge de klagepunkter, som er blevet fremsat over for Kommissionens beslutning K(2008) 1089 endelig af 2. april 2008, tilbagekaldt og erstattet af Kommissionens afgørelse K(2010) 4112 endelig af 23. juni 2010, begge om samme statsstøtte C 38/2007 (ex NN 45/2007). Ifølge appellanten besvarer den nye afgørelse i realiteten de indlæg, som appellanten har afgivet i forbindelse med det oprindelige søgsmål for Retten, uden at appellanten får mulighed for at blive hørt inden for rammerne af en ny forudgående administrativ procedure.
Med det andet anbringende har appellanten gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af retten til forsvar og kontradiktionsprincippet i forbindelse med den administrative procedure, idet Kommissionen har vedtaget en ny afgørelse ved at fritage sig for forpligtelsen til at overholde de væsentlige formkrav forbundet med denne vedtagelse. Kommissionen har således ændret sin analyse vedrørende arten af den omhandlede statslige foranstaltning og revideret metoden for beregning af de referencesatser, der er gældende på tidspunktet for tildelingen af statsstøtten til Arbel Fauvet Rail SA.