8.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 298/13


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen Sad Varna (Bulgarien) den 18. juli 2011 — OOD Digitalnet mod Nachalnik na Mitnicheski punkt Varna Zapad

(Sag C-383/11)

2011/C 298/25

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen Sad Varna

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Digitalnet OOD

Sagsøgt: Nachalnik na Mitnicheski punkt — Varna Zapad pri Mitnitsa Varna

Præjudicielle spørgsmål

1)

Hvorledes skal begreberne »modem« og »internet« som omhandlet i underposition 8528 71 13 i Den Kombinerede Nomenklatur 2009 (Kommissionens forordning (EF) nr. 1031/2008 af 19.9.2008 (1), EUT af 31.10.2008) og i de forklarende bemærkninger til denne, fortolkes?

2)

Hvilken af set-topboksens funktioner er den relevante funktion (hovedfunktion), hvorefter apparatet skal tariferes: modtagelse af fjernsynssignaler eller anvendelse af et modem, der muliggør en interaktiv informationsudveksling, for at opnå adgang til internettet?

3)

For det tilfælde, at set-topboksens relevante funktion (hovedfunktion) er anvendelse af et modem, der muliggør en interaktiv informationsudveksling, for at opnå adgang til internettet, er den form for modulation og demodulation, som modemet bevirker, eller arten af det anvendte modem da relevant for toldtariferingen, eller er det tilstrækkeligt, at der via modemet etableres en adgang til internettet?

4)

Kan toldmyndighederne ændre tariferingen af en bestemt vare uden at foretage en fysisk undersøgelse af den indførte vare, og kan den sagkyndiges udtalelse udarbejdes udelukkende på grundlag af skriftlige beviser, nemlig brugsanvisningen, de tekniske kendetegn, og en undersøgelse af et apparat fra samme producent med samme nummer fra en anden indførsel?

5)

Under hvilken kode i den kombinerede nomenklatur 2009 (Kommissionens forordning (EF) nr. 1031/2008 af 19.9.2008, EUT L 291, s. 1) skal den omtvistede vare (set-topboks) tariferes, henset til de tekniske kendetegn for denne, der blev fastslået under tvisten i hovedsagen?


(1)  EUT L 291, s. 1.