27.8.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/18

Appel iværksat den 9. juni 2011 af Comap SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 24. marts 2011 i sag T-377/06, Comap mod Kommissionen

(Sag C-290/11 P)

2011/C 252/32

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Comap SA (ved advokaterne A. Wachsmann og S. de Guigné)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Principalt

—	ophæves Rettens dom af 24. marts 2011 i sag T-377/06, Comap mod Europa-Kommissionen, i sin helhed på grundlag af artikel 256 TEUF og artikel 56 i protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol,

—	og der gives medhold i de påstande, som Comap SA har nedlagt i sagen i første instans for Retten.

—

Følgelig

—

annulleres Europa-Kommissionens beslutning K(2006) 4180 af 20. september 2006 om en procedure efter artikel 81 (EF) og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F-1/38.121 — Tilslutningsrør), i det omfang den vedrører Comap SA, og de grunde, beslutningens dispositive del er støttet på, for så vidt som beslutningen pålægger Comap SA en bøde.

—	Subsidiært annulleres den bøde på 18,56 mio. EUR, som ved artikel 2 g) i Europa-Kommissionens nævnte beslutning er pålagt Comap SA, i henhold til artikel 261 TEUF, eller bøden nedsættes til et passende beløb i henhold til artikel 261 TEUF.

—	Under alle omstændigheder tilpligtes Europa-Kommissionen at betale samtlige sagens omkostninger, herunder de omkostninger, som Comap SA har afholdt i forbindelse med sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har anført fire anbringender til støtte for klagen.

Med det første anbringende hævder Comap, at retten til rettergang for en uafhængig og upartisk domstol er tilsidesat, for så vidt som Rettens prøvelse af den beslutning, der er truffet af Kommissionen, som er en institution, der både har undersøgelses- og sanktionsbeføjelser, er begrænset til åbenbare retlige og faktuelle fejl, uden at der er udøvet en fuld prøvelsesret i form af en fuldstændig fornyet prøvelse af sagens faktiske omstændigheder og særligt af de fremlagte beviser.

Med det andet anbringende foreholder appellanten Retten, at den i modsætning til appellanten har anlagt en for restriktiv opfattelse af begrebet »offentlig afstandtagen«, som er i strid med det princip om streng fortolkning af strafferetten, der er fastsat i EMRK’s artikel 7, stk. 1, hvoraf følger, at »strafferetten ikke må fortolkes udvidende eller til skade for den tiltalte«. Denne opfattelse tilsidesætter ligeledes princippet om, at tvivlen skal komme den virksomhed, som en beslutning er stilet til, til gode, hvilket gør sig gældende i forbindelse med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

Med det tredje anbringende påberåber Comap sig en urigtig gengivelse af flere beviser, hvilket har ført til en urigtig juridisk kvalificering af en vis bilateral kontakt mellem appellanten og en af dennes konkurrenter efter Kommissionens kontrolbesøg.

Endelig foreholder appellanten med det fjerde og sidste anbringende Retten, at den har tilsidesat sin begrundelsespligt, idet den har vurderet, at Kommissionen i tilstrækkelig grad havde godtgjort Comaps deltagelse i en samlet og vedvarende overtrædelse efter marts 2001.