10.9.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 269/22

1)

Er artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (1) til hinder for anvendelsen af en bestemmelse i national ret, hvorefter det altid og alene er den ret, inden for hvis retskreds voldgiftsretten er beliggende, eller stedet for voldgiftssagen befinder sig i henhold til en voldgiftsaftale eller voldgiftsklausul, som er stedligt kompetent til at foretage en prøvelse af en voldgiftskendelse, hvis denne ret finder, at voldgiftsaftalen eller voldgiftsklausulen udgør et urimeligt kontraktvilkår som omhandlet i ovennævnte direktivs artikel 3, stk. 1?

2)

Dersom det første spørgsmål besvares benægtende, er artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler da til hinder for anvendelsen af en bestemmelse i national ret, hvorefter en ret efter en eventuel ophævelse af en voldgiftskendelse, skal fortsætte med at behandle sagen i realiteten (dvs. vedrørende de krav, som oprindelig er blevet fremsat for voldgiftsretten) uden på ny at undersøge, om den har stedlig kompetence til at træffe afgørelse i en sådan sag, som fortsætter, selv om — hvis kravet mod forbrugeren fra begyndelsen er blevet rejst for en ret og ikke en voldgiftsret — den stedlige kompetence i sagen fra begyndelsen ville have været hos den ret, hvor forbrugeren har sin bopæl?