|
6.8.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 232/15 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberverwaltungsgericht Berlin-Brandenburg (Tyskland) den 11. maj 2011 — Leyla Ecem Demirkan mod Forbundsrepublikken Tyskland
(Sag C-221/11)
(2011/C 232/25)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberverwaltungsgericht Berlin-Brandenburg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Leyla Ecem Demirkan
Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Er også den passive frie udveksling af tjenesteydelser omfattet af begrebet den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet af 23. november 1970 (1)? |
|
2) |
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Omfatter den associeringsretlige beskyttelse af den passive frie udveksling af tjenesteydelser i henhold til tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, også tyrkiske statsborgere, der — ligesom sagsøgeren — ikke vil indrejse til Forbundsrepublikken Tysklands område og opholde sig dér i op til tre måneder for at modtage en konkret tjenesteydelse, men derimod for at besøge slægtninge, og som påberåber sig blot selve muligheden for at modtage tjenesteydelser på forbundsrepublikkens område? |
(1) Samling af Aftaler indgået af De Europæiske Fællesskaber, bind 3, s. 581.